’Six seven’ er mere end en trend: Sådan bliver internet-slang en del af skolelivet

’Six seven’ er mere end en trend: Sådan bliver internet-slang en del af skolelivet

Et two-words udtryk fra amerikanske TikTok-videoer giver genklang i danske klasseværelser. Lærere griner, forskere noterer, og elever bruger ordene som social lim.

”Six seven” høres i skolegårde og klasselokaler rundt om i Danmark. Udtrykket dukkede op på sociale medier i USA og har kort tid efter sat sig fast i unges hverdag — ikke som et begreb med fast betydning, men som et sprogligt klistermiddel, der markerer tilhørsforhold.

Fra skærm til skolebænk

Oprindelsen findes i et mix af musik og popkultur: sangen Doot Doot (6 7) af rapperen Skrilla og associationen til basketballstjernen LaMelo Ball, der er seks fod og syv tommer høj, har givet udtrykket fodfæste i korte videoer og memes. Fra platforme som TikTok og Snapchat er det nu rykket ind i fag som matematik og i frikvarterernes lege.

På Skørping Skole i Nordjylland fortæller lærere, at eleverne bruger “six seven” både spontant og som en inside-joke — eksempelvis når et regnestykke tilfældigt giver 67. Læreren tager det med et smil, men ser også, hvordan ordet fungerer som et socialt signal blandt eleverne.

Elevernes forklaring

Nogle børn kan pege på konkrete situationer, hvor de siger det: ”Jeg siger det fx, når min far kører mig til skole, og der er seks-syv minutter til, vi skal være der,” fortæller Edison Kalsen fra 7.B til Danmarks Radio. Andre bruger udtrykket som et neutralt udbrud eller en måde at få hinanden til at grine.

Sprogforskernes synspunkt

Forskere ser fænomenet som typisk for børns og unges sprogudvikling i en digital tidsalder. Sprogforsker Michael Ejstrup beskriver “six seven” som et kometord: hurtigt opstået, udbredt og uden nødvendigvis at bære en dybere, fast betydning.

”De er i gang med at skabe et fælles sprog, der binder dem sammen i de grupper, de er en del af. På den måde adskiller de sig fra de ældre,” forklarer han.

Hvad betyder det for undervisningen?

Lærere skal både forholde sig til, at nye ord popper op, og til, at digitale tendenser kan påvirke klassekulturen. Nogle pædagoger ser muligheder i at bruge sådanne trends aktivt til at engagere eleverne — for eksempel ved at lade dem analysere, hvordan ordet optræder i videoer eller ved at inddrage det i et sprogligt projekt.

Andre understreger, at skolemiljøet også kræver klare rammer, så slang ikke bliver ekskluderende eller forstyrrer undervisningen. Indtil videre vurderer de fleste lærere dog, at “six seven” primært fungerer som harmløs gruppeidentitet og hurtigt vil udvikle sig eller forsvinde igen.

Social funktion frem for mening

At ordets konkrete betydning er tvetydig bidrager netop til dets succes blandt børn. Når et udtryk ikke er bundet til én definition, kan det bruges fleksibelt og give bærerne frihed til at definere det internt. Dermed bliver det et signal om, hvem der hører til i gruppen.

Så mens forældre og lærere måske undrer sig over, hvad der ligger i de to engelske ord, handler det i højere grad om identitet, tilhørsforhold og hurtig kulturel transmission via sociale medier end om indhold.

Hvor længe varer fænomenet?

Historien om ungdomsslang viser, at sådanne kometord ofte har kort levetid i deres oprindelige form, men deres rolle — at sætte markører og skabe fællesskaber — er vedvarende. Om “six seven” konkret overlever næste sæson på TikTok, eller om det skifter form, er usikkert. Men det er klart, at sociale medier nu accelererer og intensiverer, hvordan børn skaber fællessprog.

For nu nøjes de voksne med at notere og nogle gange smile, når et regnestykke giver 67, og ordene fylder klasselokalet i et øjebliks fællesskab.