Efter 14 år med stadigt mere autoritært styre er Aleksandar Vucics tid ved magten forbi. Demokratibevægelsen Studentlistan ventes at danne regering i Serbien – og festen er i fuld gang på Belgrades gader. Men glæden kan hurtigt få en bitter eftersmag.
Bevægelsen mangler en klar leder, politisk erfaring og har endnu ikke taget stilling til en række afgørende udenrigspolitiske spørgsmål. Det skaber usikkerhed om, hvad der venter Serbien efter valget, der fandt sted den 25. oktober.
Et tagskred ændrede alt
Studentlistan blev stiftet for to år siden, efter at taget på den nyistandsatte togstation i Novi Sad kollapsede og kostede 16 mennesker livet. Tragedien satte gang i voldsomme regeringskritiske protester med krav om åbenhed om korruption og ansvar for katastrofen.
Protesterne voksede hurtigt og blev til en bred folkelig bevægelse, der gik til valg mod Vucic og hans nationalistiske parti SNS – Serbiens Fremskridtsparti – som har domineret serbisk politik siden 2012. Ifølge foreløbige resultater får Studentlistan mellem 135 og 140 mandater ud af parlamentets 250 pladser, mens SNS lander på 105.
Øverst på Studentlistans valgliste står hjertelægen Ilija Srdanovic. Bevægelsens idé er at regere som en ekspertregering sammensat af akademikere, læger, bønder, skuespillere og studenter. Den tidligere centralbankchef Dejan Soskic nævnes som favorit til enten finans- eller statsministerposten.
Møjsommeligt demokratiprojekt
Fanny Wallberg, koordinator ved Centrum for Østeuropastudier på det svenske Udenrigspolitiske Institut, er ikke i tvivl om, hvad der venter den nye regering.
– De kommer til at fokusere på demokratiske reformer. Det kommer til at blive et møjsommeligt projekt, givet at Vucic har haft så stor kontrol over statsapparatet, siger hun.
Ifølge den serbiske grundlov skal en ny regering tiltræde senest 90 dage efter det officielle valgresultat. Tidspresset er altså allerede til at føle på.
Studentlistan ønsker bl.a. at oprette en ny uafhængig politistyrke og rense ud blandt betjente med forbindelser til organiseret kriminalitet. Det er ikke uvæsentligt. Som Wallberg forklarer, har det tidligere været svært at skelne politiet fra de maskerede mænd, der angreb Studentlistans demonstranter – og tidligere undersøgelser har afdækket tætte bånd mellem Vucics parti og organiserede kriminelle.
Ubesvarede spørgsmål om EU og Rusland
En af de største ukendte faktorer er Studentlistans udenrigspolitiske linje. Bevægelsen har endnu ikke meldt klart ud om deres syn på EU-medlemskab, støtten til Ukraine eller sanktioner mod Rusland. Vucic balancerede konsekvent mellem Kreml og Bruxelles i sin tid ved magten.
– De kommer ikke til at kunne ducke svære udenrigspolitiske spørgsmål, siger Fanny Wallberg og tilføjer: – Det her er uløste spørgsmål, der går i dybden i det serbiske samfund.
Modellen med ekspertregeringen beskrives samtidig som en slags overgangsregering, der skal bane vejen for frie valg om fire år – valg, hvor nye partier skal kunne deltage på lige vilkår. Det er ambitiøst. Men vejen fra glædesrus til reel forandring er sjældent kort.