Ultimatum fra frontlinjen
En video, der blev delt på Instagram, har på få timer samlet millioner af visninger og skabt røre i russiske militærkredse. Bag skærmen står Alexander Lunin, en soldat fra Voronezh-regionen, der har deltaget i invasionen af Ukraine og bruger sociale medier til at dele sine erfaringer fra krigen.
Lunin hævder, at han ikke handler på eget initiativ. Ifølge hans påstand blev han opsøgt af embedsmænd fra forsvarsministeriet og sikkerhedstjenester den 24. og 25. juni med en specifik opgave: at videregive en besked direkte til Vladimir Putin.
Beskeden er ikke til at misforstå. “Hvis jeg ikke kommer til Kreml i den nærmeste fremtid og taler, live, ved siden af dig, vil hæren vende sine våben mod Kreml – jeg viderebringer blot en besked,” siger Lunin i videoen.
Påstande om systematisk mishandling
Lunin bruger sin platform til at beskrive forhold, han karakteriserer som katastrofale for russiske soldater. Han hævder, at tusindvis af tropper sidder fængslet af deres egne befalingsmænd, fordi de har nægtet at følge ordrer, som han kalder “idiotiske” og “selvmorderiske”.
“Lige nu rådner snesevis – hundredvis, tusindvis – af vores soldater i zindaner, kastet derned af deres egne befalingsmænd,” siger han i videoen. Han påstår desuden, at soldaterne bliver tortureret og mishandlet, og at nogle bliver registreret som savnede i aktion for at skjule deres skæbne.
Påstandene om mishandling af egne tropper er ikke nye i russisk militær kontekst. Siden invasionen af Ukraine begyndte i 2022, har der været talrige rapporter om dårlige forhold, utilstrækkelig træning og høje tab blandt russiske soldater. Lunins video tyder på, at utilfredsheden blandt militærbedre nu kan være nået til et punkt, hvor nogle søger at udnytte sociale medier til at presse præsidenten.
Ikke blot tomme ord
I en efterfølgende video understreger Lunin, at truslen ikke er et bluff. Han advarer om, at enhver skade på ham selv eller hans familie vil blive tolket som et signal til, at “bestemte handlinger påbegyndes” – en formulering, der antyder koordineret militær handling.
Lunin afviser samtidig at være leder af en opstand. Han insisterer på, at han blot er budbringer for en gruppe utilfredse embedsmænd og militærbedre. Han nægter at afsløre identiteten på dem, der angiveligt kontaktede ham, og siger, at han kun vil gøre det direkte til Putin under live sendefladen.
Hvorfor embedsmændene specifikt valgte Lunin til denne rolle, forbliver uklart. Han antyder selv, at det skyldes, at han “ikke kan købes” og at “præsidenten har hørt mig” – en henvisning til hans tidligere aktivitet på sociale medier.
Et tegn på splittelse?
Videoen og dens massive engagement rejser spørgsmål om, hvor dyb utilfredsheden blandt russiske militærbedre faktisk er. At højtstillede embedsmænd skulle bruge en soldat til at true præsidenten på sociale medier, ville være usædvanligt – men det kunne også være tegn på, at normale kanaler for at påvirke politik er blevet blokeret.
Lunins påstande om mishandling af tropper stemmer overens med rapporter fra menneskerettighedsorganisationer og uafhængige medier, der har dokumenteret problemer i russisk militær. Hvis hans påstande om, at embedsmænd bag kulisserne deler hans bekymringer, er sande, kunne det indikere en større krise i tilliden mellem militærbedre og Kreml.
Indtil videre har der ikke været officiel reaktion fra Putin eller hans administration på videoen. Lunin har sat en tidsgrænse, uden at præcisere, hvor lang den er – hvilket efterlader spørgsmålet åbent, hvad der sker næste gang.