Det gav et sæt i diplomaterne onsdag, da USA’s kommende udenrigsminister, Marco Rubio, satte spørgsmålstegn ved Grønlands fremtid under en høring i Repræsentanternes Hus. Spørgsmålet var ellers helt enkelt: Anerkender han Grønland som en del af det danske kongerige? Svaret faldt prompte.
“For nu,” lød det fra Rubio.
Det skete under en skarp ordveksling med demokraten Sarah McBride. Hun var selv i Danmark og Grønland i januar som en del af en amerikansk delegation og ville vide, hvordan den nye administration ser på suverænitet og forsvar. For behøver USA overhovedet at eje landområder i NATO for at kunne forsvare dem effektivt?
Strategisk kontrol og missilforsvar
Rubio lagde ikke skjul på, at han deler Donald Trumps vision: Ejerskab giver en helt særlig sikkerhedspolitisk fordel. Han forklarede, at præsidentens logik er simpel – forsvar og kontrol hænger uløseligt sammen. Det er bare markant lettere at sikre et område, hvis man selv sidder på den fulde kontrol, lød det fra Rubio.
I dag er Grønland helt central for det amerikanske missilforsvar. Især Pituffik Space Base – den tidligere Thule-base – spiller en hovedrolle. Herfra holder avancerede radarer øje med missiler over Arktis, som er den korteste vej fra Rusland mod Nordamerika. Og Rubio kunne afsløre, at USA, Grønland og Danmark lige nu forhandler hver eneste måned om, hvordan øen skal bruges til det fælles forsvar.
Historisk ekko af amerikanske købsforsøg
Det er ikke første gang, USA kigger mod nord med pengepungen fremme. Helt tilbage i 1946 tilbød præsident Harry S. Truman 100 millioner dollars i guld for Grønland, men fik et nej fra Danmark. I 2019 blev tanken vakt til live igen, da Donald Trump ville købe verdens største ø. Det endte som bekendt i en diplomatisk krise og et aflyst statsbesøg.
Så sent som i maj markerede Trump sin interesse igen ved at dele et manipuleret billede på Truth Social. Her skuer han ud over en grønlandsk bygd, mens han holder fast i en klippe, ledsaget af teksten “Hello, Greenland”. Rubios ord understreger nu, at det ikke bare er retorik, men en fast del af den amerikanske udenrigspolitik under den kommende administration.
Nuuk svarer igen: Vi bestemmer selv
Meldingerne fra Washington er ikke gået ubemærket hen i Nuuk. Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede (IA), reagerede onsdag aften kontant på de amerikanske toner. I et opslag på Facebook slog han fast, at Grønlands suverænitet ikke er til forhandling.
“Grønlands fremtid besluttes af os i Grønland. Sådan har det været, sådan er det, og sådan vil det også være i fremtiden. De seneste udtalelser fra USA ændrer ikke på det,” skriver han.
Men Egede lagde også vægt på, at forhandlingerne mellem Danmark, Grønland og USA skal fortsætte i en konstruktiv ånd med respekt for hinanden. Siden Lars Løkke Rasmussen (M) besøgte Washington i januar, har man arbejdet på at modernisere forsvarssamarbejdet. Men Rubios ord sår nu tvivl: Ser USA samarbejdet som en blivende løsning, eller er det bare et skridt på vejen mod at ændre øens status?
NATO og Artikel 5 under pres
Under høringen anklagede Sarah McBride den kommende administration for at pille ved selve fundamentet i NATO – den berømte Artikel 5, hvor et angreb på ét medlem er et angreb på alle. Ved at koble forsvarsevne sammen med direkte ejerskab mener McBride, at man svækker tilliden mellem de allierede.
Rubio holdt dog fast i, at USA stadig støtter NATO, og bekræftede, at Trump tager med til det næste topmøde i Tyrkiet. Men han tilføjede, at NATO er nødt til at ændre sig for at overleve i en ny virkelighed. Arktis er nemlig blevet den centrale arena for stormagternes kamp, hvor både USA, Rusland og Kina nu viser tænder.