Diplomatiet mellem Washington og Teheran hænger lige nu i en tynd tråd. Det handler ikke bare om stabilitet i regionen, men om hele verdensøkonomiens helbred. Under et officielt besøg i den indiske hovedstad, New Delhi, satte den amerikanske udenrigsminister, Marco Rubio, mandag ord på den højspændte situation.
Budskabet var ikke til at tage fejl af: USA kræver en hurtig og holdbar løsning på konflikten, ellers skifter de kurs. Rubio forklarede de fremmødte journalister, at USA enten lander en god aftale med Iran eller bliver tvunget til at “ordne det på en anden måde”. Han satte ikke flere ord på, hvad den alternative løsning indebærer, men truslen om militær indgriben hænger tungt i luften.
Kampen om verdens vigtigste stræde
Det hele handler om det smalle Hormuz-stræde. Som en direkte konsekvens af den nylige krig har Iran reelt lukket for gennemsejlingen i den maritime flaskehals. Det er svært at overvurdere, hvor vigtigt området er. Normalt fragtes omkring 20 procent af verdens olie og gas gennem strædet, og lukningen har allerede sendt chokbølger gennem de globale markeder. Oliepriserne skyder i vejret, og det kan mærkes direkte ved benzinpumperne fra New York til København.
Rubio er dog forsigtig optimist omkring en teknisk løsning på blokaden, selvom han understreger alvoren.
– Vi har et ret solidt udspil til, om de (Iran, red.) kan åbne stræderne, og om vi kan få stræderne åbnet, sagde han ifølge AFP.
En skrøbelig våbenhvile
Man skal se på de dramatiske begivenheder tidligere på året for at forstå alvoren i Rubios ord. Den 28. februar eskalerede spændingerne til en direkte militær konfrontation, da USA og Israel angreb mål i Iran. Det iranske præstestyre svarede hurtigt igen med omfattende missil- og droneangreb, hvilket bragte Mellemøsten på randen af en storkrig.
Siden den 8. april har en skrøbelig våbenhvile været i kraft, men freden er langt fra sikret. USA’s strategi under præsident Donald Trump er tydelig: Man vil ikke presses til en dårlig aftale. Trump har personligt bedt sine forhandlere om at have is i maven, hvilket Rubio bekræftede i New Delhi. Præsidenten har ikke travlt, og han prioriterer en solid aftale over en hurtig løsning.
Regional opbakning og Israels rolle
Ifølge Rubio står USA ikke alene med sine krav. Han fortæller om stor opbakning fra de arabiske lande i Golfen, som deler bekymringen for Irans atomprogram og landets indflydelse i regionen. Forhandlingerne handler nemlig ikke kun om olie, men i høj grad også om at få Iran ind i en reel dialog om deres nukleare ambitioner.
Samtidig er forholdet til Israel en uundgåelig faktor. Rubio lagde ikke skjul på, at USA støtter deres tætteste allierede betingelsesløst, når det kommer til sikkerhed.
– Israel har altid ret til at beskytte sig selv, lød det fra ministeren.
Han tilføjede, at det også gælder trusler fra Hizbollah, som Iran traditionelt har støttet med både våben og penge.
Hvad sker der nu?
Mens Rubio fortsætter sin rejse i Indien med et besøg ved Taj Mahal i Agra, venter resten af verden på nyt fra forhandlingsbordet. Der var forventninger om et gennembrud i de seneste døgn, men indtil videre mangler den endelige underskrift. Spørgsmålet er nu, hvor længe USA lader diplomatiet råde, før den omtalte “anden måde” bliver til virkelighed.
For de globale markeder og de involverede parter er usikkerheden den største fjende. Hvis Hormuz-strædet forbliver lukket, kan det tvinge USA til handling hurtigere, end diplomatiet kan følge med. Indtil videre hviler håbet på, at de forhandlinger, som Rubio stadig har tillid til, bærer frugt, før våbenhvilen bryder sammen.