Planerne om at sende milliarder af skattekroner direkte i en fond til præsident Trumps støtter er foreløbigt lagt på is. Beslutningen kommer efter massiv kritik fra præsidentens egne rækker i Det Republikanske Parti. Her har flere tunge profiler sat spørgsmålstegn ved, hvad pengene egentlig skal gå til – og hvem der skal have dem.
Fonden lyder på næsten 1,8 milliarder dollar. Det svarer til omkring 12,5 milliarder danske kroner. Tanken var oprindeligt at give en økonomisk håndsrækning til amerikanere, der føler sig uretfærdigt behandlet af det amerikanske justitsministerium. Det gælder specifikt perioden fra 2021 til 2025, mens Joe Biden sad i Det Hvide Hus, og hvor en række retssager mod Trump-tilhængere blev skudt i gang.
Et politisk ultimatum fra egne rækker
Men det er ikke kun Demokraterne, der har råbt op. Modstanden i Senatet har vist sig at være så stor, at den republikanske flertalsleder, John Thune, har set sig nødsaget til at gribe direkte ind i sagen.
Mandag skar John Thune igennem over for præsident Trumps administration. Han gjorde det klart, at fonden ikke har en fremtid, hvis de ønsker opbakning i Senatet. Ifølge kilder med kendskab til de interne forhandlinger har tonen været usædvanlig hård og direkte. En kilde i Det Hvide Hus beskriver forløbet over for nyhedsbureauet Reuters med en kort konstatering: De fik et ultimatum.
Det præcise indhold af kravet er ikke fuldt belyst, men politiske iagttagere peger på en klar sammenhæng med andre store lovforslag i Washington D.C. Samtidig med diskussionen om støttefonden skulle Senatet nemlig tage stilling til en kæmpe bevilling på 72 milliarder dollar. Det er penge, der er øremærket til immigrationsmyndigheden ICE og det amerikanske grænsepoliti – begge dele er absolutte mærkesager for præsident Trump.
Penge til dømte fra stormen på Kongressen
Et af de mest betændte punkter i sagen handler om, hvem der egentlig kan få fingrene i de mange milliarder. Det er her, flere republikanere for alvor har stejlet. De frygter, at fondens brede formuleringer betyder, at folk, der deltog i stormen på Kongressen den 6. januar 2021, vil være berettiget til erstatning.
Den 6. januar kaster stadig lange skygger over amerikansk politik. Over 1000 personer er i årenes løb blevet dømt for alt fra hærværk til vold efter de voldsomme begivenheder ved demokratiets højborg. Og tanken om, at de amerikanske skatteydere nu skal betale erstatning til personer, der er dømt for angreb på selve demokratiet, har vakt vrede på tværs af det politiske spektrum.
Hos Demokraterne er retorikken endnu skarpere. Her bliver fonden stemplet som både korrupt og i direkte strid med den amerikanske forfatning. Modstanderne mener, at der er tale om et forsøg på at bruge statens midler til at belønne politiske venner og underminere retssystemets tidligere afgørelser.
Søgsmål og lækkede skattepapirer
For at forstå, hvor fonden overhovedet kommer fra, skal man se nærmere på et juridisk efterspil om præsidentens private økonomi. Administrationen præsenterede fonden i maj som en del af en aftale om at droppe et omfattende søgsmål, som præsident Trump selv havde anlagt.
Søgsmålet var på hele ti milliarder dollar og blev rejst i januar mod det amerikanske finansministerium og skattevæsnet IRS. Trump mente ikke, at myndighederne havde passet godt nok på hans private skattedokumenter, som blev lækket til flere medier i 2019 og 2020. Men sagen var ikke kun et personligt anliggende for præsidenten. Bag søgsmålet stod også hans to ældste sønner, Donald Trump Jr. og Eric Trump, samt familiens forretningsimperium, The Trump Organization.
Ved at oprette fonden på 1,8 milliarder dollar håbede administrationen at kunne lukke det juridiske slagsmål én gang for alle. Men den løsning har i stedet skabt nye, politiske problemer. Foreløbigt er alle udbetalinger sat i bero, mens forhandlingerne fortsætter bag lukkede døre. Sagen understreger de interne spændinger hos Republikanerne, hvor præsidentens ønsker i stigende grad bliver mødt med modstand fra partifæller, der vil passe på både statskassen og de retlige principper.