Regeringen vil give en økonomisk håndsrækning til de danskere, der hver dag er afhængige af bilen for at komme på arbejde. Et nyt forslag lægger op til, at befordringsfradraget hæves midlertidigt i 2026, så pendlere kan få mere tilbage i skat i en tid med høje brændstofpriser.
Det oplyser statsminister Mette Frederiksen i et opslag på Facebook. Her peger hun samtidig på, at mange familier de seneste måneder har mærket, hvordan benzin og diesel fylder mere i budgettet.
Hvis forslaget bliver vedtaget, vurderer regeringen, at mere end en million danskere vil få glæde af ændringen. Ifølge statsministeren vil en gennemsnitlig pendler kunne få omkring 2.300 kroner ekstra.
Skal lette presset på bilpendlere
Forslaget er rettet mod de mange lønmodtagere, som ikke bare kan skifte bilen ud med tog, bus eller cykel. For dem har de stigende brændstofpriser gjort transporten til og fra arbejde mærkbart dyrere.
Befordringsfradraget – også kendt som kørselsfradraget – er i forvejen et vigtigt redskab for pendlere med længere afstand til jobbet. Med regeringens udspil skal fradraget sættes op midlertidigt i 2026. Tanken er at dæmpe noget af den ekstra regning, mange bilister står med.
Mette Frederiksen skriver i opslaget: “Hjælp på vej til jer, der er hårdest ramt af de høje benzin- og dieselpriser.”
Det er dermed regeringens forsøg på at målrette hjælpen mod den gruppe, der mærker prisstigningerne mest direkte i hverdagen. Det gælder især pendlere i områder, hvor bilen ofte er den eneste realistiske løsning.
Vil have lovforslaget hurtigt igennem
Regeringen vil ikke lade forslaget trække ud. Derfor har den bedt Folketinget om at hastebehandle lovforslaget, så det kan blive vedtaget inden sommerferien.
Det viser, at regeringen vil have ordningen på plads så hurtigt som muligt. Brændstofpriserne har længe været et tilbagevendende tema i mange husholdninger, og især pendlere har haft svært ved at slippe for de ekstra udgifter.
Om der er flertal for modellen, er dog endnu ikke afgjort. De kommende uger vil vise, om regeringen kan samle nok opbakning i Folketinget til at få forslaget gennemført.
Regeringen peger på tidligere økonomisk hjælp
I opslaget sætter statsministeren forslaget ind i en større politisk sammenhæng. Hun fremhæver, at regeringen tidligere har grebet ind, når internationale kriser har ramt danskernes økonomi.
Her nævner hun blandt andet varmechecken under energikrisen, lønkompensationen under coronapandemien og fødevarechecken.
Budskabet er, at staten også denne gang bør reagere, når udviklingen uden for Danmarks grænser får direkte betydning for privatøkonomien herhjemme. I dette tilfælde er det især de stigende priser på benzin og diesel, der har skabt behov for handling.
Mette Frederiksen skriver også: “Jeg er glad for, at vi nu er klar med en model, der kan gavne der, hvor de stigende benzin- og dieselpriser rammer hårdt.”
Det betyder det for pendlere
Forslaget ændrer ikke ved, at befordringsfradraget fortsat er et skattefradrag og ikke en direkte udbetaling til alle i samme størrelse. Hvor meget den enkelte får ud af ordningen, afhænger derfor af den konkrete pendlerafstand og de gældende regler. Regeringens tal om cirka 2.300 kroner dækker over, hvad en gennemsnitlig pendler kan få ekstra, hvis planen bliver vedtaget.
Netop derfor vil forslaget især være interessant for de mange danskere, som hver uge bruger betydelige beløb på at komme frem og tilbage mellem hjem og arbejde. For dem kan et højere fradrag blive en mærkbar lettelse, selv om det ikke fjerner hele effekten af de højere brændstofpriser.
Sagen kommer samtidig på et tidspunkt, hvor økonomi fortsat fylder meget i den politiske debat. For mange vælgere handler det ikke kun om store reformer, men om helt konkrete udgifter i hverdagen, og her er transport til arbejde en af de poster, der hurtigt kan mærkes.
Nu afhænger næste skridt af forhandlingerne på Christiansborg. Hvis et flertal bakker op, kan over en million danskere se frem til et større kørselsfradrag i 2026.