Vælgerne i Armenien har sendt et signal, der kan mærkes helt inde i Moskva. Ved søndagens parlamentsvalg sikrede premierminister Nikol Pasjinjan og hans parti, Civil Contract, sig en foreløbig sejr. Det cementerer landets kurs mod vest.
Da 21 procent af stemmerne var talt op, stod Pasjinjans parti til 54,5 procent af stemmerne. Det er en klar blåstempling fra befolkningen. De bakker op om hans beslutning om at droppe afhængigheden af Rusland og i stedet række ud efter Europa.
På et pressemøde kort efter midnat kaldte premierministeren resultatet for en »historisk sejr« for landets selvstændighed.
Et opgør med de prorussiske kræfter
Valget blev i høj grad set som en folkeafstemning om, hvor Armenien hører til. På den ene side stod Pasjinjan med et ønske om modernisering og EU. Overfor ham stod de prorussiske kræfter med den russisk-armenske milliardær Samvel Karapetyan i spidsen for partiet Stærkt Armenien.
Karapetyan har under valgkampen talt for, at Armeniens sikkerhed og økonomi hænger uløseligt sammen med Moskva. Men vælgerne ville det anderledes. Stærkt Armenien står foreløbigt kun til 21,9 procent af stemmerne. De andre oppositionspartier, Armenia Alliance og Bargavadj Hayastani Kusaktsutyun, følger efter med henholdsvis 8,7 og fem procent. Det efterlader den prorussiske fløj helt splittet.
Handelskrig som politisk våben
Man skal se på Ruslands økonomiske værktøjskasse for at forstå, hvor meget der er på spil. Bare to uger før valget lukkede Rusland for import af armensk frugt, grøntsager og landets vigtigste eksportvare, cognac. Officielt handlede det om fødevaresikkerhed, men timingen lugter langt væk af et forsøg på at presse vælgerne.
Det er en velkendt russisk taktik, som vi før har set mod Georgien og Moldova. Ved at ramme eksporten forsøger Kreml at skabe kaos og svække de regeringer, der kigger mod vest. Men i Armenien ser det ud til, at presset har haft den modsatte effekt og kun styrket ønsket om at slippe fri af Moskva.
Sikkerhedspolitiske svigt driver udviklingen
Nikol Pasjinjan startede som journalist og leder af “Fløjlsrevolutionen” i 2018. Siden da har han ændret landets kurs fuldstændig. I årtier har Armenien stolet på, at russiske tropper passede på deres grænser. Men tilliden til Moskva knækkede, da russerne så passivt til under de seneste års konflikter i regionen.
Det har tvunget Jerevan til at lede efter nye venner. Sidste år tog parlamentet de første skridt mod en EU-ansøgning, og i maj blev en stor aftale med EU underskrevet. Den dækker alt fra veje til sikkerhed. Søndagens valg giver nu Pasjinjan lov til at sætte ekstra fart på den proces.
Store udfordringer forude
Selvom sejren er klar, venter der svære tider. Armenien er stadig tæt bundet til det russiske marked, og Kreml har flere økonomiske straffe i baghånden. Spørgsmålet er nu, hvordan Rusland vil reagere på, at deres foretrukne kandidater tabte stort.
En valgdeltagelse på 59 procent viser, at befolkningen virkelig har taget stilling til landets fremtid. For EU er resultatet en stor diplomatisk åbning i en region, hvor Rusland længe har siddet tungt på magten. Det endelige resultat kommer senere mandag, men retningen er ikke til at tage fejl af: Armenien har valgt Bruxelles frem for Moskva.