Frygten for et direkte sammenstød mellem Rusland og NATO handler ikke længere kun om fjerne grænseområder i Østeuropa. Nu rettes blikket mod et område meget tættere på Danmark. En estisk sikkerhedsekspert peger på den tyske ø Rügen som et muligt mål i en kommende konflikt. Og det handler ikke kun om geografi, men om øens kritiske infrastruktur.
Det er ikke nødvendigvis kampvogne og missiler, der kommer til at præge det første slag. Eksperterne forventer snarere en såkaldt hybridoperation. Målet er at skabe forvirring, usikkerhed og splid internt i NATO-alliancen. Rügen er Tysklands største ø, og med sin placering midt i Østersøen er den et oplagt mål for Kreml.
Skyggekrigen og de “grønne mænd”
Erkki Koort er direktør ved Institut for Intern Sikkerhed under Estlands Sikkerhedsakademi. Han advarer om, at Rusland kan finde på at genbruge metoderne fra annekteringen af Krim i 2014. Dengang dukkede de berygtede “små grønne mænd” op – professionelle soldater uden mærker på uniformen – og overtog kontrollen, mens Moskva benægtede alt.
På Rügen kan det udspille sig ved, at små grupper infiltrerer øen forklædt som turister. De opererer i en gråzone, hvor det er svært at gennemskue, om der er tale om et militært angreb eller bare civil uro. Det kan tvinge Tyskland og NATO ud i en lammende proces. For hvornår aktiverer man egentlig Musketereden og Artikel 5, hvis angriberen ikke bærer uniform?
Tyskland som det logistiske hjerte
Det er ikke tilfældigt, hvis valget falder på en tysk lokalitet. Tyskland fungerer som det logistiske og økonomiske hjerte i det europæiske NATO-forsvar. Hvis Rusland kan skabe kaos på tysk jord, vil det sende chokbølger gennem hele alliancen.
Erkki Koort forklarer logikken bag valget af mål:
“Tyskland har så stor strategisk betydning for NATO, at hvis landet bliver angrebet og forstyrret, kan Rusland lettere ramme andre europæiske stater.”
Ved at ramme Rügen udfordrer Rusland ikke bare Tysklands suverænitet. De tester også, hvor langt de andre medlemslande vil gå for at forsvare en ferieø, der ligger langt fra de sædvanlige brændpunkter.
Kritisk infrastruktur i baghaven
Man skal se på Østersøens nye geografi for at forstå alvoren. Efter Finland og Sverige er kommet med i NATO, bliver Østersøen ofte kaldt en “NATO-sø”. Men det har kun øget Ruslands behov for at vise, at de stadig kan operere frit i alliancens baghave.
Rügen er meget mere end bare et feriemål. Øen huser vigtig infrastruktur som havnen i Mukran, der er central for Tysklands energiforsyning via de nye LNG-terminaler. Samtidig ligger øen tæt på vigtige kabler på havbunden. I en moderne konflikt er den slags infrastruktur mindst lige så vigtig som landjord, fordi sabotage kan lamme et samfund uden at affyre et eneste skud.
Advarslen bliver taget alvorligt i dele af Berlin, men skeptikere peger på, at Rügen ligger meget tæt på fastlandet. I modsætning til Bornholm kan Tyskland hurtigt sende store styrker afsted via broerne. Det gør det svært for en infiltrerende styrke at holde fast i området ret længe.
Forberedelse på det uventede
Uanset hvor sandsynligt det er, understreger analysen en ny virkelighed for NATO. De militære planlæggere er nødt til at tænke utraditionelt. Det handler ikke længere kun om at tælle kampvogne ved grænsen. Nu skal man også kunne gennemskue komplekse trusler, der starter med misinformation og små, koordinerede angreb.
Hele pointen med at tale om de her scenarier er at fjerne overraskelsesmomentet. Når man siger højt, at Rügen kan blive infiltreret, bliver det sværere for Rusland at gøre det i det skjulte. NATO’s styrke er sammenholdet, og det er netop det sammenhold, russerne forsøger at ramme med deres hybridoperationer i Østersøen.