Hver gang en læge forbyder en patient at køre bil, sker der noget mærkeligt i Danmark: Politiet får det ikke at vide. Patienten får en fortrolig besked, og så håber systemet på, at vedkommende følger rådet. Det virker ikke særlig ofte.
Tallene fortæller en bekymrende historie. I 2025 indberettede læger 321 tilfælde af mennesker, der havde ignoreret et kørekortsforbuds – en stigning fra 269 året før. Det betyder, at flere og flere danskere vælger at sætte sig bag rattet, selvom en læge har sagt, at de ikke må. Og det har allerede fået dødelige konsekvenser i trafikken.
Forbuddet kan være baseret på høj alder, alvorlig sygdom som epilepsi eller stærk medicinering – alt sammen ting, der kan gøre det farligt at køre bil. Men uden at politiet ved, hvem der har forbud, kan de ikke gøre noget, før der sker en ulykke.
Politiet skal have besked
Det er netop det, som Forsvaret for Motorister (FDM) nu kræver skal ændres. Organisationen mener, at oplysningerne om kørekortsforbuds skal gøres synlige for politiet med det samme – ikke gemmes væk i en fortrolig aftale mellem læge og patient.
“Det er jo grotesk, at politiet ikke kan se, at der er et kørselsforbud,” siger Torben Lund Kudsk, afdelingschef i FDM.
Argumentet er enkelt: Hvis politiet vidste, hvem der havde forbud, kunne de kontrollere det. De kunne stoppe bilisten ved en trafikkontrol og se, at vedkommende ikke burde være på vejen. Det kunne potentielt redde liv.
Sidste år førte lægers indberetninger til, at 263 personer fik frataget deres førerret. Det viser, at systemet kan fungere – når først det opdages, at nogen har brudt forbuddet. Spørgsmålet er bare, hvor mange ulykker der sker, før det opdages.
Tilliden kan blive ødelagt
Men forslaget om at dele sundhedsdata med politiet vækker bekymring blandt faglige eksperter. De frygter, at det nære og tillidsfulde forhold mellem læge og patient vil blive skadet. Hvis patienter ved, at deres læge automatisk rapporterer dem til politiet, kan det få dem til at holde vigtige oplysninger tilbage.
Det er et reelt dilemma. På den ene side handler det om at beskytte trafikken og potentielt redde liv. På den anden side handler det om at bevare det tillidsforhold, som er grundlaget for, at patienter overhovedet fortæller deres læge sandheden om deres helbredstilstand.
Hvis en patient med epilepsi ikke tør fortælle sin læge, at han eller hun stadig kører bil, kan lægen ikke give den rette behandling eller vejledning. Og så bliver problemet potentielt værre, ikke bedre.
En voksende tendens
Stigningen i antallet af indberettede brud på kørekortsforbuds – fra 269 til 321 på blot et år – tyder på, at problemet vokser. Det kan skyldes flere ting: flere mennesker med kroniske sygdomme, mere medicinering, eller bare at flere mennesker vælger at ignorere forbuddet.
Uanset årsagen er det en tendens, som trafikksikkerheden ikke kan tillade sig at ignorere. En person, der kører bil med ubehandlet epilepsi eller under påvirkning af stærk medicinering, er en risiko for sig selv og alle andre på vejen.
FDM’s krav om, at politiet skal have automatisk adgang til oplysninger om kørekortsforbuds, er derfor ikke uden grund. Men løsningen kræver også, at man finder en måde at gøre det på uden at ødelægge tilliden mellem læge og patient.
Det er en balancegang, som lovgiverne nu skal finde ud af. For mens eksperter diskuterer konsekvenserne, fortsætter over 300 danskere med at køre bil – selvom de ikke burde.