Nu skal der rettes op på et af de mørkeste kapitler i forholdet mellem Danmark og Grønland. Det sker med både økonomisk kompensation og direkte støtte til de berørte. I slutningen af september tager et særligt rejsehold hul på en omfattende rundrejse i Grønland. Målet er helt enkelt: De skal hjælpe de mange kvinder fra den såkaldte spiralsag med at søge om den godtgørelse, de er blevet lovet.
Det er ikke bare et hold af kontorfolk, der bliver sendt afsted. Det er en tværfaglig gruppe, som skal håndtere en sag, der er både svær og følsom. Holdet tæller en jurist med baggrund som sygeplejerske, en grønlandsk psykolog, en tolk og en pensioneret dommer. Det er nødvendigt, for sagen handler om alt fra jura og lægejournaler til dybe, psykologiske traumer.
En mørk del af historien
“Spiralsagen” er fortællingen om en systematisk kampagne, der startede i 1960’erne og kørte helt frem til 1991. Her fik tusindvis af grønlandske kvinder og helt unge piger sat svangerskabsforebyggende spiraler op. Men de seneste år er sandheden kommet frem: En lang række af disse indgreb skete uden kvindernes samtykke eller viden.
For mange har det haft konsekvenser for resten af livet – både fysisk og psykisk. Derfor er det også en af rejseholdets vigtigste opgaver at støtte de kvinder, der risikerer at få det dårligt, når de nu skal genbesøge deres egen sygehistorie for at søge om penge. Indenrigs- og Sundhedsministeriet regner med, at op mod 4.500 kvinder kan have ret til godtgørelsen.
I maj 2024 faldt rammerne for pengene på plads. Patienterstatningen har forklaret til DR, at de berørte kvinder kan se frem til et fast beløb for den uret, de har været udsat for:
“I maj 2024 annoncerede den danske regering, at kvinder, der har fået opsat spiral uden samtykke i perioden 1960-1991, kan få 300.000 kroner i godtgørelse.”
Logistisk udfordring i Arktis
Det er lidt af en opgave, rejseholdet har kastet sig over. Grønlands geografi med spredte bygder uden vejforbindelse gør logistikken svær. Holdet skal både holde oplæg og tilbyde personlig vejledning i forskellige byer og bygder for at sikre, at hjælpen når helt ud til de mest isolerede områder. Og det stopper ikke her. Der er allerede planlagt yderligere to rundrejser i 2027, så man er sikker på, at alle bliver hørt.
Men hjælpen er ikke kun forbeholdt dem, der bor i Grønland. De grønlandske kvinder, der i dag bor i Danmark, vil også få tilbudt støtte og vejledning til deres ansøgningsproces.
Venter på den endelige rapport
Mens rejseholdet gør sig klar til afgang, venter både ofre og politikere på en omfattende rapport. Den skal kaste lys over de menneskeretlige aspekter af sagen, men den er blevet forsinket flere gange. Det har skabt en del frustration hos de involverede parter.
Forsinkelsen skyldes det store arbejde med at få materialet oversat. Rapporten skal nemlig udgives på både grønlandsk, dansk og engelsk for at sikre fuld gennemsigtighed. Senest lød meldingen i maj, at oversættelsesprocessen har krævet “langt mere tid og ressourcer” end først antaget. Det oplyste det grønlandske departement for justitsområdet.
Rapporten forventes nu at lande i august, kort før rejseholdet starter deres arbejde. Den vil give et klarere billede af det ansvar, der ligger hos både den danske stat og det grønlandske sundhedsvæsen, som Grønland selv overtog ansvaret for i 1992.
Politisk vilje til handling
Sagen har høj prioritet hos regeringen. De har lovet at få lovforslaget om både rejseholdet og godtgørelsen gennemført så hurtigt som muligt. Det er en nødvendighed, da rejseholdet først formelt bliver en realitet, når lovgivningen er stemt igennem i Folketinget.
Sidste år markerede et vendepunkt, da både statsminister Mette Frederiksen og den grønlandske regeringschef, Múte B. Egede, gav kvinderne en officiel undskyldning. Med efterårets rejsehold tages nu det næste skridt fra ord til konkret handling i en sag, der har kastet lange skygger over det dansk-grønlandske forhold i årtier.