Forhandlingerne mellem Washington og Teheran er gået ind i en helt afgørende fase. Det er en proces, der kan få enorme konsekvenser for både verdensøkonomien og freden i Mellemøsten. Og nu antyder USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, at en aftale kan være lige på trapperne.
Rubio er i øjeblikket på officielt besøg i Indien, og her lagde han lørdag ikke skjul på, at der bliver arbejdet i døgndrift på at finde en diplomatisk løsning. Meldingen kommer efter en periode med ekstremt højspændt stemning, der for alvor eskalerede i slutningen af februar.
“Der er sket fremskridt, og lige nu er der gang i arbejdet. Der er en chance for, at vi har noget at fortælle senere i dag, i morgen eller i de kommende dage,” lyder det fra Marco Rubio.
Verdens økonomiske pulsåre er blokeret
Det hele handler om Hormuzstrædet. Den smalle vandvej, der skiller den arabiske halvø fra Iran, fungerer som verdens vigtigste rute for råolie. Omkring 20 procent af den globale olieproduktion sejles gennem strædet, og det gør det til en økonomisk flaskehals, der kan mærkes over hele kloden.
Konflikten kogte over den 28. februar, da USA og Israel gennemførte store luftangreb mod iranske mål. Som direkte modtræk valgte det iranske styre at lukke for skibstrafikken gennem Hormuzstrædet. Blokaden har sendt chokbølger gennem de globale markeder og skabt frygt for en langvarig energikrise.
For USA er det et ultimativt krav, at Iran genåbner strædet og garanterer, at skibene kan sejle frit. Men Iran holder fast i, at sikkerheden i strædet er en sag for landene i regionen – herunder Oman – og at USA slet ikke har nogen legitim rolle i den sag.
Iransk skepsis midt i optimismen
Selvom de amerikanske meldinger er præget af forsigtig optimisme, er tonen fra Teheran mere afdæmpet. En talsmand for det iranske udenrigsministerium bekræfter, at uenighederne er blevet mindre, men han peger samtidig på, at den amerikanske strategi virker usammenhængende. Ifølge Iran har USA en tendens til hele tiden at skifte mening, hvilket gør det svært at få de sidste detaljer på plads.
Talsmanden beskrev situationen over for iransk stats-tv som lidt af et paradoks: “Vi er meget langt fra og samtidig meget tæt på” at få en aftale i hus.
Den udmelding afspejler den dybe mistillid, der har præget forholdet mellem de to lande i årtier. For Iran handler det ikke kun om at undgå krig, men også om at sikre sig mod fremtidige sanktioner og militære angreb.
Atomprogrammet holdes uden for døren
En opsigtsvækkende detalje i de nuværende forhandlinger er, at Irans omstridte atomprogram slet ikke er en del af snakken. Kilder i Teheran fortæller, at landets nukleare ambitioner ikke indgår i den rammeaftale, der ligger på bordet lige nu. Det ligner et strategisk valg for at få en hurtig løsning på den akutte krise i Hormuzstrædet i stedet for at lade forhandlingerne sande til i det komplekse atomspørgsmål.
Det betyder dog ikke, at atomprogrammet er glemt. Det er stadig en af de største kilder til konflikt mellem Iran og det internationale samfund, men lige nu prioriterer man at få ro på oliemarkedet og stoppe de direkte militære konfrontationer.
Trumps diplomatiske balancegang
Præsident Donald Trump har gennem sin udenrigsminister gjort det klart, at han foretrækker en diplomatisk udvej. Det er en markant udmelding fra en administration, der ellers har ført en benhård politik med “maksimalt pres” mod det iranske styre. Rubio understreger dog, at USA er klar til at handle, hvis diplomatiet slår fejl.
Problemet skal løses “på den ene eller den anden måde”, lyder advarslen fra Washington. Den dobbelte strategi – at tilbyde en forhandlet løsning under trussel om militær magt – er typisk for den nuværende amerikanske regering.
Mens verden venter på nyt fra forhandlingslokalerne, er situationen i Golfen stadig ekstremt usikker. Enhver fejl eller misforståelse kan i værste fald få det hele til at eksplodere igen. De kommende dage vil vise, om diplomatiet kan genåbne verdens vigtigste vandvej, eller om parterne må forberede sig på en langvarig konfrontation.