Hjertekramper førte til indlæggelse
Det gav et gib i de fleste danskere, da nyheden om dronning Margrethes pludselige indlæggelse ramte torsdag. Den tidligere regent blev hastet til Rigshospitalet efter ubehag og hjertekramper. Efter et døgn i uvished har Kongehuset nu delt detaljer om forløbet og den behandling, dronningen har fået.
Fredag formiddag lyder meldingen, at lægerne på Rigshospitalet har foretaget en ballonudvidelse af hjertets kranspulsåre. Indgrebet skulle løse de problemer, der førte til indlæggelsen, og meldingen er heldigvis positiv. Selvom en indlæggelse i den alder altid er alvorlig, er alt gået efter planen.
»Hendes Majestæt er velbefindende,« lyder den korte, men beroligende besked fra Kongehuset. Men selvom indgrebet var en succes, er dronningen ikke klar til at tage hjem til Fredensborg Slot endnu. Hun bliver på hospitalet til observation i nogle dage. Lægerne skal nemlig være helt sikre på, at hjertet reagerer rigtigt, og at der ikke opstår komplikationer.
Hvad er en ballonudvidelse?
Et hjerteindgreb lyder voldsomt, men en ballonudvidelse – eller en PCI-behandling – er i dag ren rutine i det danske sundhedsvæsen. Man bruger behandlingen, når hjertets kranspulsårer er blevet forsnævrede på grund af åreforkalkning. Når årerne snævrer ind, kan blodet ikke løbe frit, og det giver de hjertekramper, som dronningen mærkede torsdag.
Under indgrebet fører lægerne et tyndt plastikrør ind i en pulsåre, typisk gennem håndleddet eller lysken. Herfra bliver røret ført op til hjertet, hvor en lille ballon placeres præcis ved forsnævringen. Når ballonen pustes op, bliver åren udvidet, så blodet igen kan løbe frit. Ofte indsætter lægerne også en stent – et lille metalnet, der fungerer som et indvendigt stillads og holder åren åben.
Det smarte ved indgrebet er, at det belaster kroppen langt mindre end en gammeldags hjerteoperation, hvor brystkassen skal åbnes. For en patient på 86 år betyder det alt. Restitutionen er hurtigere, og risikoen for komplikationer er meget mindre.
En behandling mange danskere kender
Dronning Margrethe er langt fra den eneste, der har prøvet det. Hvert år får omkring 10.000 danskere foretaget en ballonudvidelse, viser tal fra Hjerteforeningen og Sundhed.dk. Det er en af de mest almindelige hjertebehandlinger herhjemme, og ekspertisen er tårnhøj – især på Rigshospitalet, hvor landets førende specialister arbejder.
Selvom alt nu virker stabilt, har de seneste år budt på flere bump på vejen for dronningen. I 2023 var hun igennem en stor rygoperation, der krævede lang genoptræning. Og i 2024 var hun uheldig at falde på Fredensborg Slot, hvilket også sendte hende en tur forbi hospitalet.
Hver gang dronningen bliver ramt af sygdom, vækker det bekymring i hele landet, og denne gang er ingen undtagelse. Selvom hun har givet tronen videre til kong Frederik, fylder hun stadig meget i danskernes bevidsthed – og i det officielle program, når helbredet er til det.
Fremtiden og udskrivelsen
Det er stadig uvist, hvornår dronning Margrethe kan forlade Rigshospitalet. Kongehuset har ikke sat en præcis dato på udskrivelsen, men konstaterer blot, at hun bliver indlagt i nogle dage endnu. Det er helt efter bogen efter et hjerteindgreb, især når man er oppe i årene.
Indtil videre må familien og resten af Danmark vente på nyt fra hoffet. Men det forventes, at dronningen får brug for masser af ro og hvile, når hun er tilbage i vante omgivelser. For nu er det vigtigste dog, at indgrebet gik godt, og at dronningen efter omstændighederne har det godt.