Det handler ikke længere kun om at være morgenfrisk eller natteravn. Et nyt amerikansk studie peger på, at det præcise tidspunkt for, hvornår kroppen er mest aktiv om eftermiddagen, kan være en vigtig indikator for risikoen for demens senere i livet.
Forskerne har fundet en klar sammenhæng: Ældre mennesker, hvis daglige aktivitetstop først falder efter klokken 14.15, har 45 procent højere risiko for en demensdiagnose sammenlignet med dem, der topper tidligere på dagen. Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Neurology, og de kaster nyt lys over, hvordan det indre biologiske ur hænger sammen med hjernens tilstand.
Undersøgelsen bygger på data fra 2.183 personer med en gennemsnitsalder på 79 år. Ved studiets start havde ingen af deltagerne demens, men over en periode på cirka tre år udviklede 176 af dem sygdommen. Det har givet forskerne et unikt indblik i de mønstre, der opstår, før diagnosen bliver stillet.
Monitorer på brystet afslørede rytmen
For at få de mest præcise tal nøjedes forskerne ikke med spørgeskemaer. Deltagerne bar små monitorer på brystet i gennemsnitligt 12 dage. Apparaterne registrerede hver eneste bevægelse og hvileperiode døgnet rundt, så forskerne kunne kortlægge døgnrytmen med stor nøjagtighed.
Her viste det kritiske tidspunkt omkring klokken 14.15 sig. Forskerne delte deltagerne op i grupper efter deres aktivitetstop. I gruppen, der toppede tidligt – mellem klokken 13.11 og 14.14 – udviklede cirka 7 procent demens. Men i gruppen, der først nåede højdepunktet efter 14.15, steg tallet til 10 procent.
Det handlede dog om mere end bare klokkeslættet. Studiet viste også, at selve kvaliteten af døgnrytmen havde stor betydning. De deltagere, der havde den mest rodede og svageste døgnrytme, havde næsten 2,5 gange højere risiko for demens end dem med en stabil rytme. Den sammenhæng var tydelig, selv efter der blev taget højde for alder, uddannelse, hjertekarsygdomme og genetik.
Betændelse og affaldsstoffer i hjernen
Hovedforfatteren bag studiet, Wendy Wang fra UT Southwestern Medical Center i Dallas, mener, at forstyrrelser i døgnrytmen ikke bare er et symptom, men kan være med til at drive sygdommen frem. Når kroppens naturlige ur kommer ud af takt, kan det få biologiske konsekvenser.
“Forstyrrelser i døgnrytmen kan påvirke processer som betændelse og forstyrre søvnen. Det kan muligvis øge mængden af de proteiner, der er forbundet med demens, eller gøre det sværere for hjernen at skille sig af med dem,” forklarer hun i en pressemeddelelse.
Der er tale om proteinet amyloid, som danner de belægninger i hjernen, man ser hos Alzheimers-patienter. Forskerne fandt også ud af, at hvis forskellen på kroppens aktive og hvilende faser blev mindre tydelig, steg risikoen for demens med 54 procent.
Vigtig viden for danskerne
Resultaterne er yderst relevante i Danmark, hvor demens er den fjerde hyppigste dødsårsag. Tal fra Nationalt Videnscenter for Demens viser, at over 5.000 danskere døde af sygdommen i 2024. Samtidig ved man, at omkring 45 procent af ældre med Alzheimers har problemer med at sove, hvilket understøtter teorien om døgnrytmens betydning.
En del af forklaringen findes i det glymfatiske system – også kaldet hjernens vaskemaskine. Systemet er mest aktivt, når vi sover, og det skal skylle skadelige proteiner ud af hjernen. Hvis døgnrytmen halter, fungerer vaskemaskinen dårligere, og det kan fremskynde sygdommen.
Selvom studiet ikke med 100 procents sikkerhed kan bevise, at den sene aktivitet er den direkte årsag til demens, giver det lægerne et nyt værktøj til at opdage sygdommen tidligt. Wendy Wang understreger dog, at der skal flere undersøgelser til, før man kan give konkrete råd.
“Fremtidige studier bør se på, om for eksempel lysterapi eller ændringer i livsstil kan hjælpe med at sænke risikoen,” siger hun.
Indtil da minder studiet om, at en fast dagsrytme med faste tider til både aktivitet og hvile måske er vigtigere for hjernen, end vi før har troet.