Stigningen i kortsvindel ved grænsebutikker bekymrer banker og betalingsleverandører. Teknikken er ny: Svindlerne bruger rigtige betalingsterminaler og får ofre til at indtaste deres pinkode, hvorefter beløbet ændres i sidste øjeblik. Flere kunder har henvendt sig til Nets og Danske Bank efter at have fået trukket langt større beløb end forventet ved indkøb i grænseområder — særligt ved parkeringspladser foran supermarkeder.
Sådan foregår overfaldet
Bedragerne stiller sig ofte uden for supermarkeder og træder i karakter som indsamler for velgørenhed eller personer med handicap. Når en kunde i god tro indvilliger i at betale en donation eller et mindre beløb på svindlerens terminal, beder gerningsmanden kunden om at indsætte kortet og taste sin pinkode. Kort efter ændres beløbet, og der trækkes flere hundrede kroner ekstra fra kontoen.
Til forskel fra tidligere metoder, hvor gerningsmænd brugte MobilePay eller bad om kontanter, foregår denne metode med legitime terminaler, hvilket gør svindelen mere troværdig og sværere at opdage i situationen.
Bankernes advarsel
Repræsentanter fra Nets og flere banker har markeret, at antallet af henvendelser om denne type svindel er stigende. De opfordrer alle kunder til ikke at indtaste deres pinkode i en fremmed persons terminal og til at afvise anmodninger om kortbetaling til private indsamlinger.
Thomas Ralph Christensen fra Nets siger: “Svindlerne præsenterer sig ofte som handicappede og beder om donationer til velgørenhed. Men når man indtaster sin pinkode, ændres beløbet, og man ender med en stor og uventet regning.”
Hvor og hvornår svindlen rammer
Svindelmetoden ses hyppigst i grænsehandelsområder, hvor danske forbrugere ofte køber dagligvarer i Tyskland og andre nabolande. Bankerne peger på, at gerningsmænd udnytter travle perioder som sommerferie og julesalg, hvor mange handler hurtigt og er mindre opmærksomme.
Praktiske råd til forbrugere
For at undgå at blive ramt anbefaler bankerne en række forholdsregler:
- Læs aldrig din pinkode op til en fremmed eller taster den på andres terminaler.
- Betal i kassen eller brug kontaktløs betaling (NFC), når det er muligt.
- Afvis anmodninger om at betale private donationer med kort — bed i stedet om officiel indsamlingsbøsse eller digitalt link fra organisationen.
- Tjek dine kontoudtog ofte og anmeld straks uautoriserede betalinger til din bank, så kortet kan blive spærret og pengene eventuelt tilbageført.
- Gem kvitteringer og noter tidspunkt og sted for hændelsen — det kan hjælpe politiet og banken i en efterforskning.
Hvad gør bankerne?
Både betalingsudbydere og banker arbejder på at identificere mønstre i de indberettede sager og samarbejder med politiet om at opspore gerningsmændene. Kundernes hurtige reaktion — at kontakte banken ved mistænkelige træk — øger chancen for at få afvist eller tilbageført falske transaktioner.
Afsluttende perspektiv
Svindelmetoden er et eksempel på, hvordan teknisk troværdighed (rigtige terminaler) kombineret med social manipulation (medlidenhed eller hastværk) kan snyde ellers forsigtige forbrugere. Særlig opmærksomhed kræves i grænseområder og i perioder med mange handlende, hvor små transaktioner hurtigt kan blive til store, uventede regninger.
Har du oplevet lignende hændelser, bør du kontakte din bank og politiet og dele erfaringen — det kan hjælpe andre med at undgå at blive snydt.