Mistanken har hængt over sagen længe, men en ny advokatundersøgelse finder ikke grundlag for at slå fast, at Nordic Waste systematisk snød med håndteringen af forurenet jord.
Fredag har advokatfirmaet Elmann offentliggjort en tillægsrapport om den konkursramte jordrensningsvirksomhed, som i årevis drev anlæg ved Ølst i Randers Kommune. Undersøgelsen blev sat i gang efter nye henvendelser under arbejdet med den første store, uvildige gennemgang af sagen, der blev fremlagt i september 2025.
Kernen i den nye undersøgelse har været en alvorlig mistanke: at Nordic Waste modtog mere stærkt forurenet jord, end virksomheden reelt kunne behandle, og at noget af materialet derfor kan være endt direkte på jordtippen uden først at være sorteret og renset som krævet.
Men den konklusion kan advokaterne ikke nå frem til.
I rapporten hedder det: “Undersøgelsen giver imidlertid ikke grundlag for at konkludere, at sådan jord systematisk blev tilført jordtippen uden forudgående behandling.”
Nordic Waste havde tilladelse til at opfylde en tidligere lergrav ved Ølst med op til 7,2 millioner kubikmeter ren og lettere forurenet jord. På dele af området måtte der dog kun tilføres uforurenet jord. Samtidig havde virksomheden tilladelse til at drive et ressourcecenter, hvor forurenet materiale blandt andet kunne sorteres og renses, før det eventuelt blev flyttet videre.
Det var netop samspillet mellem jordtippen og ressourcecenteret, der gav næring til mistanken. Ifølge oplysninger fra en centralt placeret kilde i affaldsbranchen kan ressourcecenteret være blevet brugt som adgangsvej til at få mere forurenet jord placeret i jordtippen, end reglerne tillod.
Tillægsundersøgelsen bygger på aktindsigter fra flere kommuner og myndigheder samt materiale fra konkursboerne efter Nordic Waste og DSH Recycling. Derudover har advokaterne interviewet fire personer, herunder en person, der arbejdede for Nordic Waste før jordskreddet.
Rapporten slår fast, at virksomheden modtog betydelige mængder jord, som krævede behandling, før den kunne lægges på jordtippen. Men gennemgangen har ifølge advokaterne ikke givet et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at dokumentere, at den praksis systematisk blev omgået.
Advokaterne skriver også, at det materiale, de har gennemgået, generelt viser, at der blev ført kontrol med jorden, og at den blev sorteret og renset, før den blev deponeret.
Det ændrer dog ikke ved, at sagen fortsat kaster lange skygger i Randers Kommune. Da Elmann i september 2025 afleverede sin første store undersøgelse, lød der kritik af kommunen for utilstrækkeligt tilsyn og for manglende opfølgning på, hvilken jord Nordic Waste modtog, og hvordan den blev behandlet.
Den kritik bliver ikke gentaget direkte i tillægsrapporten. Til gengæld kommer advokaterne med flere anbefalinger til kommunen om det videre forløb.
En af de mest konkrete handler om den olieforurenede jord, der fortsat ligger på grunden. Advokaterne anbefaler, at Randers Kommune går i dialog med Miljøstyrelsen om, hvem der skal tage ansvar for håndteringen af op mod 70.000 ton olieforurenet jord på området.
Dermed peger rapporten også fremad. Selv om mistanken om systematisk jordsnyd ikke kan bevises, er der stadig væsentlige miljøspørgsmål, som ikke er løst efter konkursen.
Sagen om Nordic Waste blev landskendt i slutningen af 2023, da et massivt jordskred ved anlægget begyndte at bevæge sig. På det mest dramatiske tidspunkt rykkede jorden sig med op mod 60 centimeter i timen og udløste stor bekymring for både miljø, infrastruktur og nærområde.
Det var byrådet i Randers, der besluttede at få lavet tillægsundersøgelsen. Beslutningen kom efter anbefaling fra advokatfirmaet selv, fordi der under arbejdet med den første rapport dukkede nye oplysninger op, som krævede en særskilt gennemgang.
I den nye rapport lyder en anden central formulering: “Den undersøgende advokat kan således ikke med tilstrækkelig sikkerhed dokumentere, at modtaget jord systematisk er blevet tilført jordtippen uden den påkrævede behandling.”
Konklusionen lukker dermed ikke hele sagen om Nordic Waste, men den afviser, at der på det foreliggende grundlag kan sættes lighedstegn mellem mistanke og bevis. Tilbage står en sag, hvor de juridiske og miljømæssige eftervirkninger fortsat er mærkbare, og hvor kommunen stadig skal forholde sig til både oprydning, ansvar og de resterende mængder forurenet jord.