Klimaforandringer åbner døren for invasiv art
Det er slut med at ånde lettet op, når sommeren går på hæld. Hvor pollensæsonen før i tiden slap sit tag i juli, truer en ny, aggressiv plante nu med at forvandle sensommeren til en nysende og kløende affære for tusindvis af danskere. Det drejer sig om den nordamerikanske bynke-ambrosie, der med hastige skridt er ved at vinde terræn i Europa.
Nye europæiske klimaanalyser tegner et dystert billede af fremtiden. I takt med at somrene bliver varmere, får den aggressive plante de helt rigtige betingelser for at slå rødder herhjemme. Forskerne peger på, at Danmark – sammen med lande som Frankrig, Tyskland og de baltiske lande – bliver et af de nye højrisikoområder for ambrosia-allergi inden århundredet er omme.
Og det er ikke bare en teoretisk mulighed i en fjern fremtid. Allerede nu ændrer plantens udbredelse det allergiske landskab i Europa markant. Nye modeller viser, at antallet af mennesker med allergi over for netop denne plante kan blive mere end fordoblet i løbet af de næste få årtier.
Millioner af europæere i farezonen
Det er en massiv sundhedsudfordring, vi kigger ind i. En omfattende undersøgelse i det videnskabelige tidsskrift Environmental Health Perspectives har set nærmere på tallene, og de er voldsomme. I dag lider omkring 33 millioner europæere af ambrosia-allergi, men det tal forventes at stige til hele 77 millioner i perioden mellem 2041 og 2060.
Det svarer til en stigning på 44 millioner ramte på ret kort tid. Det er især bekymrende, at de største stigninger forventes at ske i lande, hvor allergien i dag er sjælden. Her er Danmark i fokus sammen med vores naboer i Polen og Tyskland. Når en befolkning pludselig bliver udsat for så kraftig en pollen-type, kan det få mærkbare konsekvenser for folkesundheden.
Hos Astma-Allergi Danmark tager man truslen alvorligt. Organisationen vurderer, at “op mod 12 procent af befolkningen kan udvikle allergi over for pollenet i områder, hvor planten etablerer sig”. Det sender ambrosia-pollen direkte op i samme liga som birkepollen, der hvert år sender tusindvis af danskere til tælling.
Pollen på langfart og lokale bestande
Selvom bynke-ambrosie endnu ikke fylder det hele i den danske natur, dukker dens pollen allerede op i de årlige målinger. Det skyldes to ting: pollen der blæser hertil langvejs fra, og små, lokale bestande. En undersøgelse fra 2015 har dokumenteret, at “pollenet ankommer via langtransport fra centre for ambrosia-infektion som den Pannoniske Slette og Ukraine”.
Vinden kan altså bære de mikroskopiske pollenkorn over enorme afstande, men vi kan ikke kun give udlandet skylden. Forskerne har nemlig også fundet ud af, at pollenet kan stamme fra planter, der allerede vokser herhjemme. Planten er primært kommet til Danmark som en blind passager i fuglefrø, og derfor dukker den tit op i private haver lige under foderbrættet.
Bynke-ambrosie er kategoriseret som en invasiv art, og myndighederne opfordrer til at bekæmpe den aktivt. Finder man planten i sin have, er rådet klart: Træk den op med rode – husk dog handsker, da planten kan irritere huden – og smid den direkte til forbrænding i stedet for i komposten. På den måde undgår man at sprede frøene yderligere.
En ny og længere pollensæson
Det største problem med ambrosia er dens sene blomstringstid. Hvor de fleste danske allergikere normalt kan ånde ud i august, er det her, ambrosiaen for alvor tager fat. Planten blomstrer med små, diskrete blomster fra august og helt ind i oktober. Det betyder i praksis, at pollensæsonen kan blive forlænget med mellem seks og otte uger.
For den enkelte allergiker betyder det en sensommer med symptomer, man ellers kun kender fra foråret: løbende næse, kløende øjne og i værste fald astma. Hvis klimamodellerne holder stik, kigger vi ind i en fremtid, hvor pollensæsonen strækker sig næsten uafbrudt fra de første hasselrakker i januar til de sidste ambrosia-planter visner i efteråret.
Forskerne anslår, at højrisikozonerne i Europa kan vokse med mellem 27 og 100 procent. Hvor vi lander i det interval, afhænger i høj grad af fremtidens klima – og af om vi formår at begrænse spredningen af den invasive plante, før den for alvor bider sig fast i den danske muld.