Truslen mod de nordiske lande er ikke længere bare klassisk spionage i de mørke skygger. Det er blevet en langt mere direkte og kynisk virkelighed. I Norge har efterretningstjenesterne netop fremlagt en vurdering, der vækker opsigt helt ind i det politiske maskinrum. Konklusionen er ikke til at tage fejl af: Situationen er den mest alvorlige siden Anden Verdenskrig.
Det er især de russiske metoder, der skaber dyb bekymring. Politiets Sikkerhedstjeneste (PST) og den norske efterretningstjeneste (E-tjenesten) peger på, at russiske aktører er begyndt at udnytte ukrainske flygtninge, der har søgt tilflugt i landet. Ved hjælp af pres, trusler og direkte krav forsøger agenterne at rekruttere de sårbare mennesker til at udføre ulovligheder på norsk jord.
Flygtninge som brikker i et kynisk spil
Lige nu bor der over 70.000 ukrainske flygtninge i Norge. Det er mennesker, der er flygtet fra krigens rædsler, og som nu risikerer at blive ofre for afpresning. Det kan for eksempel ske, hvis de stadig har familie i de besatte områder af Ukraine.
I den officielle rapport “Fokus” bliver metoderne beskrevet som et forsøg på at skabe uro indefra. Det handler ikke længere kun om at stjæle hemmelige dokumenter. Nu handler det om at infiltrere samfundet gennem mennesker, som myndighederne har svært ved at holde øje med uden at bryde loven.
“Forsøgene er primært rettet mod ukrainske borgere, som kan blive udsat for pres eller trusler om at samarbejde,” lyder det i vurderingen fra de norske myndigheder.
En ny og uforudsigelig rolle for USA
Selvom Rusland er den største trussel, indeholder de norske rapporter også en opsigtsvækkende analyse af USA. For første gang bliver amerikansk indenrigspolitik nævnt som noget, der skaber usikkerhed i vores del af verden. Og det rammer også Danmark, da USA er vores vigtigste allierede.
Det er ikke en kritik af selve alliancen. Det er snarere en konstatering af, at de politiske skift i Washington skaber dønninger, som Rusland og Kina forstår at udnytte. Norges efterretningschef, Nils Andreas Stensønes, peger direkte på den sammenhæng i sin analyse.
“Den største ændring i det seneste år er sket hos vores allierede USA. Washingtons adfærd har indflydelse på, hvordan trusselsaktører som Rusland og Kina tænker og handler,” forklarer Nils Andreas Stensønes.
Uforudsigeligheden bliver kun større af de politiske meldinger om Arktis og NATO’s fremtid. Ifølge den norske forsvarsledelse kan det skabe tvivl om, hvor stærkt alliancen egentlig står – og det er en tvivl, som Rusland gør alt for at puste til.
Hybrid krigsførelse i baghaven
Det, vi ser i Norge lige nu, er et skoleeksempel på hybrid krigsførelse. Det er en tilstand, hvor grænsen mellem fred og krig bliver helt udvisket. Ved at bruge civile som redskaber og sprede misinformation forsøger Rusland at svække sammenholdet i Norden. Og det sker helt uden at affyre et eneste skud over grænsen.
Advarslen fra Norge er også yderst relevant for Danmark. Som naboland og tæt allieret deler vi mange af de samme sårbarheder. Der er skruet op for den russiske aktivitet i både Østersøen og Nordatlanten. Sammen med forsøgene på at hverve civile til lyssky opgaver tegner der sig et billede af en region, der skal vænne sig til en helt ny hverdag.
Myndighederne forventer, at presset kun vil stige i den kommende tid. Det gælder ikke kun fra Rusland, men også fra ekstremistiske miljøer, der får næring af den globale uro. Norden er ikke længere den fredelige oase, vi engang kendte.