Klokken 10 er ikke forhandlingsbart for Emel Mashaki. Som leder af 1.000 medarbejdere i Novo Nordisk har hun gjort senere mødetider til et ufravigeligt krav i jobsamtaler – og hun er ikke bange for at være direkte omkring det.
Mashaki er det, man kalder et B-menneske. Hun fungerer bedst senere på dagen, når energien stiger, og hun finder det nærmest umuligt at være produktiv tidligt om morgenen. For hende er det “tortur” at skulle møde op, når solen lige er gået op.
I stedet for at kæmpe mod sin egen biologi har hun valgt at gøre det modsatte. Hun har accepteret sin naturlige rytme og bygget sit arbejdsliv omkring den – og hun forventer, at arbejdsgiveren gør det samme.
Det betyder, at hun sender e-mails om natten, når hun arbejder bedst, og møder sine medarbejdere senere på dagen. Det er ikke en undtagelse eller en særlig ordning. Det er normen for hende.
Mashakis tilgang til arbejdstid er ikke blot et personligt valg. Hun ser det som et spørgsmål om ledelse og fremtidsorientering. Ifølge hende vil friheden til at arbejde på de tidspunkter, hvor man er mest produktiv, blive et afgørende kriterium for, hvem der kan blive en succesfuld leder i fremtiden.
“Jeg insisterer på at sende e-mail om natten og møde klokken 10,” siger hun uden omsvøb. Det er ikke et ønske eller en anmodning. Det er en betingelse.
Tanken bag hendes holdning er enkel: mennesker har forskellige biologiske rytmer. Nogle mennesker er morgenmenneskene, der våkner op med energi og klarhed. Andre, som Mashaki, når deres peak senere på dagen. Hvis man tvinger alle ind i samme skema, mister man produktivitet og medarbejdertilfredshed.
I en tid, hvor virksomheder kæmper for at tiltrække og fastholde talent, kan sådan en fleksibilitet være afgørende. Mashaki ser det som en konkurrencefordel – ikke blot for hende selv, men for hele organisationen.
Hendes insisteren på senere mødetider i jobsamtaler sender også et signal til potentielle medarbejdere: her er en leder, der ikke blot taler om fleksibilitet, men lever efter det. Det kan være tiltrækende for mennesker, der også er B-mennesker og længe har følt sig presset til at passe ind i et A-menneskes arbejdsdag.
Novo Nordisk er en stor virksomhed med tusindvis af medarbejdere verden over. At en leder af Mashakis kaliber åbent argumenterer for senere mødetider, tyder på, at debatten om arbejdstider og fleksibilitet er ved at ændre sig i større organisationer.
Det er ikke længere blot om at være til stede på kontoret fra klokken 8 til 16. Det handler om at få arbejdet gjort, og for nogle mennesker betyder det at arbejde senere på dagen.
Mashakis tilgang rejser også spørgsmål om, hvad god ledelse egentlig betyder. Hvis en leder kan være effektiv og inspirere sine medarbejdere uden at møde før klokken 10, hvad betyder det så for vores traditionelle opfattelse af arbejdstid?
Det er en udfordring til status quo – og måske også en påmindelse om, at ikke alle mennesker fungerer bedst på samme tidspunkt af dagen.
