MP’er har mistet troen på regeringen: Burnham skal gøre fedmekampen til sin personlige mission

Anton B. Christensen

Britiske parlamentsmedlemmer har ingen tiltro til, at regeringen lever op til sine egne ambitioner om at bekæmpe fedmekrisen. Nu kræver de, at premierminister Andy Burnham personligt tager styringen.

Tre ud af ti voksne briter på 16 år og derover levede med fedme i 2024. To tredjedele er enten overvægtige eller fede. Og alligevel mener en central parlamentskomité, at den britiske regering mangler en sammenhængende plan for at gøre noget ved det.

Sundhedskomiteen i Underhuset, Commons Health and Social Care Committee, har nu direkte opfordret premierminister Andy Burnham til at gøre kampen mod Storbritanniens fedmekrise til en “klar personlig mission” – og komitéen lægger ikke fingre imellem i sin kritik af den nuværende indsats.

“En ambition uden plan er dømt til at fejle”

Regeringen præsenterede sidste år en 10-årig sundhedsplan for England med store ambitioner. Centralt i planen stod et løfte om at “igangsætte et måneskudsprojekt for at udrydde fedmeepidémien”. Planen inkluderede blandt andet reklamebegrænsninger rettet mod børn, forbud mod salg af energidrikke med højt koffeinindhold til mindreårige og krav om, at store fødevarevirksomheder rapporterer om salg af sunde fødevarer.

Men komitéen er ikke imponeret. Den kalder planen for mangelfuld og peger på et “vedvarende fravær af detaljer om, hvad måneskudsprojektet egentlig er, og hvordan det skal opnås”.

Komitéens formand, Layla Moran, formulerede det direkte: “Regeringen erklærede sidste år sin dristige ambition om at udrydde fedmeepidémien, men den mangler en sammenhængende, kohærent plan. En ambition uden en plan risikerer at lyde enten naiv i bedste fald eller uoprigtig i værste fald, og er dømt til at fejle.”

Kræver konkrete mål og en stærk leder

Komitéen opfordrer regeringen til klart at definere, hvad det vil sige at “udrydde fedmeepidémien” – herunder fastsætte overordnede mål for at reducere fedmerater og opstille konkrete milepæle med en tilhørende handlingsplan.

Moran understregede desuden, at indsatsen kræver handling på flere fronter samtidig: bedre behandlingstilbud og adgang til sundhedsydelser skal kombineres med en decideret vilje til at ændre fødevaremiljøet. Det betyder at stå op imod fødevareindustrien på en række punkter – fra reklameloft og enklere mærkning til begrænsninger på fastfoodrestauranter i nærheden af skoler.

“Dette spørgsmål går på tværs af ministerier, og erfaringen siger os, at hvis premierministeren ikke er den, der styrer skuden i en så stor og samfundsmæssig sag, vil de løse ender ikke hænge sammen, og måneskudsprojektet vil styrte ned,” sagde Moran.

Vægttabsinjektioner når kun få

Komitéen har samtidig sat fokus på udbredelsen af de eftertragtede vægttabsinjektioner på det nationale sundhedsvæsen NHS. I en rapport fra samme komité publiceret blot ugen forinden advarede parlamentsmedlemmerne om, at planerne for at rulle vægttabsmedikamentet Mounjaro – et såkaldt GLP-1-præparat – ud på NHS er “uambitiøse” og kun når en “sørgelig lille gruppe mennesker”.

Ifølge rapporten vil kun omkring 6 procent af de berettigede patienter modtage Mounjaro via NHS i løbet af de første tre år. Det sender millioner af briter mod private udbydere og skaber et todelt system med ulige adgang til behandlingen.

Sundhedsministeriet forsvarer dog den hidtidige indsats og oplyser, at regeringen allerede har indført reklamebegrænsninger for junkfood på tv før klokken 21 og online, forbudt mængderabatter på usunde føde- og drikkevarer samt givet lokale myndigheder stærkere beføjelser til at blokere nye fastfoodrestauranter i nærheden af skoler. En talsmand for ministeriet tilføjer: “Vi vil nøje overveje komitéens anbefalinger og svare inden for rimelig tid.”

Billedet er ikke kønnere, når man kigger på de globale tal. Ifølge World Obesity Federation vil omkring 228 millioner børn mellem 5 og 19 år leve med fedme om 14 år, hvis der ikke gribes markant ind. I Storbritannien har cirka 3,8 millioner børn i samme aldersgruppe et højt BMI, hvilket betyder, at de enten er overvægtige eller fede – et tal der er cirka dobbelt så højt som i Frankrig og Italien.

Mest læste