Efter en omfattende databræk, der har påvirket danske statsborgere, kan ministeren ikke længere udelukke muligheden for, at danskere skal udstedes nye CPR-numre. Ministeriet for forskning, uddannelse og digitalisering kom mandag morgen med meddelelsen, der markerer en betydelig eskalering af situationen omkring lækagen af følsomme persondata.
CPR-nummeret er en af de mest sensitive oplysninger, en dansk statsborger besidder. Det bruges som identifikation på tværs af offentlige og private systemer – fra sygehuse til banker. En læk af disse numre kan potentielt åbne døren for identitetsfusk, bedragerier og misbrug over mange år.
Ministeren har dog ikke bekræftet, at udskiftningen vil blive gennemført, men har således ikke kunnet afvise det som løsning. Det betyder, at regeringen nu aktivt vurderer omfanget af bruddet og konsekvenserne heraf. Præcise oplysninger om, hvordan og hvornår eventuelle nye CPR-numre skulle distribueres, foreligger endnu ikke.
Databrækkens omfang og årsag er afgørende for, hvilke trin der skal tages. Hvis lækagen vedrører hele befolkningen eller store dele heraf, ville en masse-udstedelse af nye numre være en hidtil uset operation for Danmark. Det ville kræve koordinering mellem Statens Personadministration, bank- og forsikringssektoren samt offentlige institutioner.
Politikere og digitaliseringseksperter har længe advaret mod de risici, der følger med centralisering af befolkningsdata. En læk af CPR-numre understreger relevansen af disse advarsler og rejser spørgsmål om, hvorvidt de eksisterende sikkerhedsprotokoller er tilstrækkelige.
Regeringen arbejder efter eget udsagn på at få fuldt overblik over situationen. Flere myndigheder er inddraget i sagsbehandlingen, herunder Styrelsen for Dataforsyning og Effektivitet. Nærmere informationer ventes i dagene fremover, når omfanget af databrecchen er fuldt kortlagt.
For danske statsborgere betyder det aktuelle scenarie, at der skal udvises ekstra årvågenhed over for udbyder, der udgiver sig for at være banker, offentlige myndigheder eller andre institutioner. Identitetsfusk kan påbegyndes lange tid efter en databræk, så borgernes eget arbejde med at monitore deres økonomi er afgørende.