Det går ret godt for danske virksomheder i USA, selv om det amerikanske marked har budt på betydelig ustabilitet. Nu håber de på et handelsklima, hvor toldsatser, regler og rammevilkår er lettere at forudsige. Men håbet er spinkelt.
Danmark er den 15. største investor i USA i reelle tal, og danske virksomheder har generelt oplevet vækst over en længere årrække. Det har dog ikke været nemt de seneste år.
Kamstrup ønsker hjørneflag
Tirsdag under midtvejsvalget viste Søren Kvorning, CEO i Kamstrup, rundt på en af virksomhedens store fabrikker i Atlanta i delstaten Georgia. Anledningen var et besøg af udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).
Kvorning har et klart ønske til valget, men er ikke sikker på, at det går i opfyldelse:
“Hvis jeg kunne ønske noget til midtvejsvalget, så var det, at der kom lidt mere stabilitet, eller der blev sat nogle hjørneflag i, der var lidt mere markerede, så vi kunne have en mere stabil situation. Men om jeg tør håbe på det? Det er jeg usikker på,” siger han.
Kamstrup producerer målere til vand, varme og elektricitet. Virksomheden har under fem procent af det amerikanske målermarked, men Kvorning ser et godt potentiale. Ifølge ham er USA og Nordamerika et ekstremt strategisk vigtigt marked, og det udgør i dag 20 procent af omsætningen. Kamstrup har investeret mere end 25 millioner kroner for at opbygge den tilstedeværelse, selskabet har i dag.
Eksporten vokser stille og roligt
Dansk eksport til USA er vokset støt. I 2025 lå den på 375,4 milliarder kroner ifølge Danmarks Statistik.
Ifølge Søren Kvorning har nøglen til væksten i dansk eksport og investeringer i USA været, at produkterne i høj grad bliver produceret i USA. Det gælder også Kamstrups målere.
De mange ændringer har gjort danske virksomheder gode til at omstille sig, mener han. Overraskelser har der dog også været, og han peger på, at perioden ikke kun har været negativ. Den har nemlig udfordret virksomhederne til at blive stærkere. Kvorning siger, at Kamstrup har brugt al den energi, der var til rådighed, på at bygge modstandsdygtighed og har lært rigtig meget af at håndtere situationen.
Valget ændrer formentlig ikke meget
Hos Dansk Industri er forventningerne til valget til gengæld afdæmpede. Peter Bay Kirkegaard, seniorchefkonsulent i Dansk Industri, vurderer i en analyse, at midtvejsvalget ikke nødvendigvis får den store betydning:
“Formentlig ikke det store. Kongressen har notorisk svært ved at vedtage ny lovgivning, og der kommer næppe meget ny lovgivning ud af Kongressen de næste to år.”
Han peger på, at præsident Donald Trump i givet fald kan nedlægge veto mod lovgivning. Når der mangler lovgivning på føderalt niveau, må man ifølge ham forvente mere lovgivning på delstatsniveau. Den risiko for såkaldt regulatorisk fragmentering, altså at reglerne splittes op, kan koste de danske virksomheder.