Nu skal det være slut med rutinemæssigt at klippe halerne af de danske grise. Selvom loven længe har forbudt det, viser tal fra Fødevareministeriet, at hele 95 procent af grisene stadig mister halen. Men fra 2025 skal en ny økonomisk model vende op og ned på den statistik.
Landmænd betaler til hinanden
Den nye model trådte i kraft 1. januar 2025 og fungerer som en slags intern omfordeling i branchen. Det er ret simpelt: De landmænd, der bliver ved med at klippe halerne, skal betale en afgift. De penge bliver så sendt direkte videre til de kolleger, der lader grisene beholde deres haler.
Der bliver lagt en afgift på hver eneste gris, og planen er, at kompensationen lander på omkring 50 kroner per gris med hel hale. Det beløb skal dække de ekstra udgifter og det ekstra arbejde, det kræver at passe grise med lange haler i en moderne stald.
Ambitionerne er tårnhøje, og det skal gå stærkt. I 2025 forventer man 500.000 grise med hele haler, men allerede i 2026 er målet en fordobling til en million dyr. Det er det første store skridt mod at få stoppet den ulovlige praksis.
EU støtter med 151 millioner
EU-Kommissionen har også givet grønt lys til projektet. I august 2024 godkendte de en støtteordning på 20 millioner euro – det svarer til cirka 151 millioner danske kroner. Pengene er øremærket til at bygge om og investere i de danske svinestalde.
Pengene skal hjælpe landmændene med at skabe rammer, hvor grisene trives så godt, at de ikke bider hinanden. Faktisk kan støtten dække helt op til 100 procent af udgifterne til ting som bedre drikkepladser, mere plads, ekstra opsyn og mere halm til dyrene.
Ordningen løber frem til slutningen af 2029 og skal fungere som en økonomisk håndsrækning, mens branchen omstiller sig. Målet er at ændre måden, man driver landbrug på, så dyrevelfærd bliver en naturlig del af forretningen.
Ambitiøse mål for 2028
Regeringen har sat barren højt for de næste par år. Planen er, at antallet af grise med hele haler skal fordobles hvert eneste år. I 2028 er målet, at fire millioner danske grise skal sendes afsted til slagtning med deres krøllede haler i behold.
Gennem årene har det været den billigste løsning at klippe halerne for at undgå betændelse og kasserede kroppe på grund af halebid. Men med den nye afgift ændrer regnestykket sig. Nu bliver det pludselig dyrere at klippe end at investere i bedre velfærd.
Spørgsmålet er bare, om de 50 kroner per gris er nok til at rykke hele branchen. Hvis udviklingen går i stå, vurderer eksperter, at det kan blive nødvendigt med endnu strammere regler eller højere afgifter for at sikre, at loven rent faktisk bliver overholdt.