Sport

Millioner sikrer dansk OL-fremtid: To forbund får afgørende rygstød

Malthe Christiansen
Malthe Christiansen12. juni 2026
Idrættens Hus er et hotel-, konference- og kontorbyggeri i Brøndby ved siden af Brøndby Stadium. Billedet er taget fra sydvestsiden og viser bygningens facade.

Foto: Froztbyte · wikimedia · CC BY-SA 3.0

De danske vintersportsatleter kan nu sænke skuldrene og fokusere på de næste store mesterskaber. Team Danmark har netop besluttet at forlænge den såkaldte innovationsstøtte til både Danmark Bobslæde og Skeleton (DBS) og Dansk Curling Forbund (DCuF). Det betyder, at der er ro på bagsmækken helt frem til 2028, så atleterne kan koncentrere sig om træningen frem mod de næste olympiske lege.

Det er ikke bare en pose penge, men en målrettet satsning på sportsgrene, der for alvor har bidt skeer med de store nationer. Især hos bobslæde-folket er der stor glæde. Her har det 18-årige stortalent Maja Voigt allerede vist vejen, da hun tidligere på året skrev historie og snuppede guld i monobob ved ungdoms-vinter-OL i Sydkorea.

For en atlet som Maja Voigt er støtten fra Team Danmark helt afgørende. Uden den ville det være tæt på umuligt at kæmpe mod verdenseliten. Bobslæde er nemlig en hamrende dyr sport, hvor både slæder og adgang til de rigtige baner koster kassen.

“Samarbejdet er helt afgørende for, at jeg kan fortsætte mod de store mål i 2030 og 2034. Der er meget dyrt udstyr i min sport, og jeg skal have råd til træningslejre i udlandet for at kunne følge med. Uden støtten ville det slet ikke løbe rundt,” forklarer Maja Voigt i en pressemeddelelse fra Team Danmark.

Eksperthjælp og professionelle rammer

Men det handler om mere end bare kolde kontanter til slæder og flybilletter. Med aftalen følger også adgang til eksperter, der kan fintune alt fra fysik til psyke. Det inkluderer blandt andet hjælp fra specialister inden for fysiologi, sportspsykologi og avancerede analyser af atleternes præstationer.

Det betyder, at de danske atleter får rammer, der minder om dem, man ser i de store vintersportslande. Og så er der tænkt på hele mennesket, så de unge talenter også kan få hverdagen og uddannelsen til at hænge sammen med elitesporten.

“Jeg får adgang til den eksperthjælp, jeg har brug for, og samtidig kan jeg få støtte til at tage en uddannelse ved siden af sporten,” lyder det fra Maja Voigt.

Curlingkvinderne skal løfte barren

Hvor støtten til bobslæde mest handler om udstyr og enkelte atleter, følger der kontante krav med til curlingforbundet. Team Danmark holder især øje med curlingkvinderne. De imponerede med en syvendeplads ved OL i Beijing, men skuffede senere med en 11.-plads ved VM.

Hvis pengene skal blive ved med at rulle, skal forbundet nu ansætte både en landstræner og en sportschef, der kan løfte det faglige niveau. Målet er soleklart: Det danske landshold skal fast være blandt de otte bedste i verden ved de store mesterskaber.

Det er en bevidst strategi fra Team Danmark. Ved at stille krav til de mindre forbund sikrer man, at pengene bliver brugt rigtigt og faktisk skaber resultater på isen. Det handler om at gøre forbundene professionelle, så de kan stå på egne ben i fremtiden.

Langsigtet planlægning mod 2030 og 2034

Det er ingen hemmelighed, at Danmark ikke er en stor vintersportsnation. Vi mangler både bjerge og traditioner sammenlignet med vores nordiske naboer. Men de danske atleter har vist, at de kan være med i toppen, når rammerne er i orden. Med den nye aftale får de nu ro til at bygge videre på det fundament, de har skabt.

Innovationsstøtten er netop målrettet de sportsgrene, der har potentialet til at bide skeer med de bedste, hvis de får den rette hjælp. For curlingkvinderne og bobslæde-talenterne venter der nu masser af hård træning og teknisk nørderi frem mod OL i 2030 og 2034.

Beslutningen fra Team Danmark sender et stærkt signal. De tror på de danske vintersportsatleter og er klar til at investere i det lange, seje træk, det kræver at begå sig i den absolutte verdenselite.