Foråret er endelig kommet. Men mens de fleste danskere glæder sig over de stigende temperaturer, følger der også en knap så velkommen gæst med i købet. Langs paneler, ved terrassedøre og på køkkenborde er de små sorte havemyrer nemlig begyndt deres årlige march ind i de danske hjem.
Det føles ofte som om, invasionen sker fra den ene dag til den anden. Men virkeligheden er en anden. Myrerne har typisk overvintret i fundamentet eller under gulvbrædderne længe før, den første spejder overhovedet når frem til sukkerskålen.
De skjulte kolonier under gulvet
Ifølge Joachim Offenberg, der forsker i myrer ved Aarhus Universitet, fungerer de danske boliger som rene magneter for insekterne her tidligt på året. Huse, drivhuse og opvarmede terrasser giver nemlig den varme, myrerne skal bruge for at kickstarte deres aktivitet efter vinteren.
Udfordringen for husejerne er dog ikke blot de få myrer, man ser med det blotte øje. En enkelt koloni kan rumme op mod en million individer, og de arbejder med en effektivitet, der kan gøre enhver logistikvirksomhed misundelig. Når man ser en række myrer på køkkengulvet, ser man kun toppen af isbjerget.
Netop derfor er den hurtige løsning med en spraydåse fra supermarkedet sjældent vejen til en holdbar løsning. Sprayen dræber de myrer, den rammer, men den når aldrig ind til sagens kerne: boet og dronningen.
En kamp der kan vare i årtier
Hos de professionelle skadedyrsbekæmpere kender man alt til frustrationerne over de små kræ. Michael Perto Jacobsen, der ejer Jydsk Skadedyrsbekæmpelse, fortæller til TV 2, at nogle sager er mere genstridige end andre.
“Få gange kan vi løse det med en til to behandlinger, mens andre stadig har myrer efter at have været i vores system i 15 år,” forklarer Michael Perto Jacobsen til TV 2.
Skal man af med dem, skal man ramme dronningen. Hun er koloniens hjerte, og så længe hun lever og lægger æg, bliver der ved med at komme nye arbejdere. Professionelle bruger derfor ofte ædegift, som myrerne selv bærer med ned i dybet. Her fungerer giften som en trojansk hest, der spreder sig til hele kolonien – inklusiv dronningen.
Myrerne er ikke kun fjender
Selvom det er svært at se det positive i en myreflok i køkkenet, gør de små insekter faktisk gavn i haven. Her fungerer de som naturens egne skraldemænd og beskytter planter mod visse skadedyr ved at patruljere på blade og blomster.
Men der er en bagside. Myrerne har nemlig et tæt samarbejde med bladlus, som de ”malker” for sukkerholdig honningdug. Til gengæld beskytter myrerne bladlusene mod deres naturlige fjender, som for eksempel mariehøns. Det kan føre til store angreb af bladlus i haven, hvis myrebestanden bliver for dominerende.
Sådan styrer man invasionen
Vil man undgå at ty til den helt store kemiske krigsførelse, findes der metoder til at lede myrerne på afveje. Joachim Offenberg foreslår følgende tiltag:
- Gør haven attraktiv: En varm flise placeret et strategisk sted i haven kan lokke myrerne til at bygge deres bo der i stedet for under husets fundament.
- Fjern maden: Sørg for at holde overflader helt rene for krummer og søde sager.
- Handl hurtigt: Jo længere tid en koloni får lov at etablere sig indendørs, desto sværere bliver den at slippe af med igen.
Det handler om at forstå myrernes adfærd. De leder efter mad og varme, og hvis man kan fjerne adgangen til begge dele, er man allerede halvvejs i mål. Men husk, at tålmodighed er en nødvendighed – især når man står over for en modstander, der potentielt kan blive boende i 15 år.
