Det vakte opsigt i hele Skandinavien, da detaljerne i prinsesse Désirées testamente for nylig slap ud. Den svenske konges søster har sat det sidste punktum for sin store formue, og fordelingen af de mange millioner har fået folk til at spærre øjnene op.
Testamentet viser nemlig sort på hvidt, at prinsessens søn, baron Carl Silfverschiöld, bliver forbigået i moderens arv. Mens hans to søstre, Christina Louise og Hélène, kan se frem til at dele omkring 126 millioner svenske kroner, får Carl ikke så meget som en enkelt krone af denne del af arven.
Smykker og luksusbolig på Mallorca
Prinsesse Désirée var den tredje af de fire berømte ”Hagasøstre”, og hun levede et liv med både kongelig glans og adelig diskretion. Hendes formue viser tydeligt, at hun havde styr på sine investeringer. Porteføljen tæller både en stor bunke værdipapirer og kontanter, men også personlige ejendele, der er formuer værd.
En af de mest opsigtsvækkende poster i opgørelsen er en smykkesamling, der er vurderet til næsten en million svenske kroner. Og så er der lejligheden på Mallorca, som døtrene nu overtager. Det kan virke voldsomt, at en søn bliver skrevet helt ud af testamentet, men kigger man nærmere på familiens økonomiske historie, giver det faktisk god mening. Det hele er nemlig nøje planlagt.
En arv i halvmilliard-klassen
Der er hverken tale om familiestrid eller vrede mod sønnen. Tværtimod handler det om en økonomisk udligning, der har været undervejs i årevis. Forklaringen skal findes helt tilbage i 2017, da prinsessens mand, baron Niclas Silfverschiöld, gik bort.
Dengang var det nemlig Carl, der løb med de største værdier. Som den eneste søn arvede han ikke bare faderens private formue på omkring 26 millioner svenske kroner, men også kontrollen over de enorme værdier, der er bundet i familiens historiske godser.
Ifølge den svenske avis Expressen står det direkte i testamentet, at prinsesse Désirée bevidst har valgt denne løsning, fordi sønnen allerede har fået sin del af kagen tidligere.
Da faderen døde, overtog Carl ansvaret for fondene bag godserne Koberg og Gåsevadsholm. Det er ikke bare historiske monumenter, men økonomiske maskinrum med aktiver for over en halv milliard svenske kroner. Ved at give døtrene sin personlige formue har prinsessen sikret, at alle tre børn er økonomisk polstrede til fremtiden, selvom pengene kommer fra forskellige kilder.
Ingen tegn på konflikt
Selvom overskrifter om børn uden arv ofte lugter af bitre familieopgør bag lukkede døre, er der intet, der tyder på det her. Den svenske kongefamilie og Silfverschiöld-slægten er tætte, og i Sverige ser man fordelingen af de 126 millioner som en logisk konsekvens af både adelige traditioner og moderne planlægning.
Prinsesse Désirée værnede altid om sin familie, og hendes testamente ligner det sidste punktum i en plan, der skal sikre balancen mellem de tre søskende. Mens Carl fører godserne videre, får Christina Louise og Hélène nu deres del af den samlede familieformue gennem arven efter deres mor.
Sagen er blevet fulgt tæt af offentligheden, fordi det er sjældent, man får så dybt et indblik i de kongeliges økonomi. Men som testamentet viser, er der ofte en helt logisk forklaring bag de beslutninger, der ved første øjekast kan virke mærkelige.