Danske virksomheder og myndigheder har hænderne fulde i disse år. Udfordringerne står i kø, og det kræver både kolde kontanter og politisk mod at løse dem. Med et årligt indkøbsbudget på svimlende 470 milliarder kroner har det offentlige en økonomisk muskel, der virkelig kan rykke noget. Men lige nu bliver potentialet kvalt i bureaukrati og mangel på retning, lyder kritikken fra centrale aktører.
Den sovende kæmpe i dansk økonomi
Debatten om samarbejdet mellem det offentlige og private er blusset op igen. Professor Ole Helby Petersen fra Roskilde Universitet efterlyser en national strategi på området, og hos Dansk Industri (DI) vækker det forslag begejstring. Her ser man nemlig et kæmpe potentiale i at lade private virksomheder løse opgaver, som kommuner og regioner i dag holder tæt ind til kroppen.
Men det går for trægt, mener DI. Samarbejdet er ofte for stift og handler mest om at finde kortsigtede besparelser i stedet for at tænke på de langsigtede gevinster. Når udbud udelukkende vindes på den laveste pris, risikerer man at skræmme de mest innovative leverandører væk. Og det ender i sidste ende med at gå ud over kvaliteten af den velfærd, vi alle sammen får.
Jakob Scharff, branchedirektør i Dansk Industri, mener, at det er på høje tid at ændre kurs:
“Det vil vække den sovende kæmpe til live, så vi med 470 indkøbsmilliarder i ryggen kan mobilisere og udbygge samarbejdet mellem det offentlige og det private med det klare mål at løse vores samfundsudfordringer – fra arbejdskraftmanglen til forsyningssikkerhed og beredskab.”
Ledelsessvigt og ressourcepres i politiet
Det er dog ikke kun i indkøbsafdelingerne, at der efterlyses forandring. Også i politiet er der kritiske røster fremme om, hvordan ressourcerne bliver brugt. Kritikken går her på, at ledelsen i højere grad fungerer som politiske garanter frem for driftsledere, der tør råbe op om skævheder i systemet.
Politiet bruger i dag tusindvis af timer på bevogtningsopgaver, fangetransport og sportsbegivenheder. Det sker ofte på bekostning af den efterforskning, der betyder noget for borgerne i hverdagen. Derfor efterlyses der nu et opgør med, hvilke opgaver politiet absolut skal løse selv, og hvilke der med fordel kunne overlades til andre for at få mest muligt ud af pengene.
Sikkerhed i en ny verdensorden
Men perspektivet rækker længere ud end Danmarks grænser. Verden er blevet mere usikker efter Ruslands invasion af Ukraine, og derfor kigger mange mod EU som den vigtigste ramme for vores sikkerhed. Det handler ikke længere kun om kampvogne og soldater, men i høj grad også om cybersikkerhed, energiforsyning og kampen mod misinformation.
For den yngre generation er det europæiske samarbejde ikke bare et spørgsmål om handel. Det er en nødvendighed for at passe på vores demokratiske værdier i en tid, hvor verden bliver mere og mere splittet. Asgar Landin, der går i 8. klasse, er ikke i tvivl om, at sammenhold er vejen frem:
“Jeg tror ikke på et Europa, hvor hvert land kun tænker på sig selv. Jeg tror på samarbejde, solidaritet og fælles ansvar. For hvis Europa skal være sikkert i fremtiden, kræver det, at vi står sammen.”
Baggrund: Fra New Public Management til strategisk partnerskab
Ser vi tilbage, har den offentlige sektor i Danmark været gennem flere bølger af effektivisering. I 90’erne og 00’erne handlede meget om New Public Management, hvor man indførte markedsmekanismer for at skabe konkurrence. Siden da er pendulet svinget tilbage, og mange kommuner har valgt at tage opgaverne tilbage til sig selv.
Men i dag står vi i en situation, hvor manglen på arbejdskraft gør det tvingende nødvendigt at tænke nyt. Den teknologiske udvikling inden for velfærd og grøn energi kræver investeringer og ekspertise, som det offentlige sjældent har alene. Derfor handler den nye debat ikke om blind udlicitering, men om strategiske partnerskaber, hvor begge parter bidrager med det, de er bedst til.
Sproget i debatten minder os også om, hvor alvorlig situationen er. Når politikere og journalister taler om “militært isenkram”, kan det for nogle lyde som en bagatellisering af de voldsomme kræfter, der er i spil. I en tid med krig i Europa og et massivt pres på budgetterne er det afgørende, at vi navigerer sikkert gennem kriserne – både i ord og handling.