Kolonihavekonflikt deler området
I Vejles kolonihaver foregår en stilfærd kamp om størrelse og lovlighed. Mens cirka 100 husejere har hyret advokat Knud Foldschack for at få kommunens nye lokalplaner underkendt, står Mie Sparre offentligt på den modsatte side – og hun er ikke bange for at sige det højt.
Mie Sparre bor i lejlighed i Vejle sammen med sin mand og bruger deres kolonihave som den oprindeligt er tiltænkt: som rekreativt ophold i sommerhalvåret. Hendes hus på grunden er på 15 kvadratmeter, mandes værksted på 20 kvadratmeter, og ved siden af står en lille toile-bygning på 12 kvadratmeter – samlet 47 kvadratmeter.
For nylig stillede hun op til interviews i både TV Syd og DR for at præcisere sit standpunkt: kolonihaver er ikke boliger, og mange husejere i området har længe vidst, at deres byggeri ikke var lovligt.
Tavshed og social kontrol
Vejle Kommune har hidtil lovliggjort otte huse, efter ejerne reducerede størrelsen, og dialog med ni andre er i gang. Men især interessant er det, som ikke bliver sagt. DR fandt ingen af dem, der frivilligt eller under pres har reduceret størrelsen, villige til at udtale sig.
Mie Sparre har en forklaring på stilheden: «Jeg føler, at der foregår en eller anden form for social kontrol, eller at man bliver ugleset hernede, hvis man ikke følger flertallet. Det har været en slags pres. Vi kender hinanden godt hernede. Det er et lille samfund, og der er lidt den der fornemmelse af, at hvis du ikke er med dem, der står for oprøret mod kommunen, så går man og putter sig lidt,» siger hun.
I området bor næsten 1.000 kolonihaver i alt. En betydelig andel mener tilsyneladende som Mie Sparre – men tør ikke sige det offentligt. «Der er mange, der ikke rigtig tør stå frem og sige, at de egentlig synes, det er rimeligt nok, at nu bliver der grebet ind,» understreger hun.
Lovlydighed kender ingen undskyldninger
Mie Sparre har selv boet på grunden siden 2020, altså efter at kommunen allerede havde påbegyndt arbejdet med lovliggørelse. Andre husejere har været der meget længere og fulgte blot efter, når naboen byggede større. En forståelig udvikling, måske?
«Altså at andre bryder loven, ændrer jo ikke ved, at det er kolonihaveloven, der gælder, og det har jeg da aldrig været i tvivl om. Hvis man er det mindste fornuftig, så ved man, at det her er et kolonihaveområde,» svarer hun direkte.
Et tredje argument fra nogle beboere går på, at de med svært ved at passe ind andre steder – at de har brug for boliger. Men også her har hun et modargument: «De mister ikke deres kolonihave. De kan få en bolig, og så kan de komme herned hver eneste dag, hvis de vil. Det må man jo gerne og tage hjem igen om eftermiddagen.»
Demokratiet holder
Når hun stiller op til interview og går imod et lokalt flertal, risikerer hun ubehagelighed – især i et lille samfund. Men på spørgsmål om hun er nervøs siger hun nej.
«Jeg tror godt, vi kan være her alle sammen. Det går sgu nok. Vi lever i et demokrati, og vi skal alle sammen sige, hvad vi mener. Det hylder jeg meget,» siger Mie Sparre.
Vejle Kommunes beslutning om at håndhæve kolonihaveloven møder således modstand fra dem, der har investeret i større byggerier – men også en tavs (eller nu mindre tavs) støtte fra dem, der ser lovlydighed som grundlæggende. Lykke Juhl, formand for Kolonisternes Haveforening, som har stævnet kommunen, afslog at stille op til interview.