Debatten om magt, ministerposter og interne spændinger fylder igen i Socialdemokratiet efter dannelsen af den nye regering. Torsdag blev statsminister Mette Frederiksen mødt med den kritik, der de seneste dage er kommet frem i flere medier, men hun gjorde hurtigt klart, at hun ikke ville tage diskussionen i offentligheden.
Kritikken retter sig blandt andet mod den seneste ministerrokade, hvor Nicolai Wammen er blevet justitsminister, mens Peter Hummelgaard har overtaget posten som finansminister. Rokaden har sat gang i spekulationer om magtbalancen i partiet og om, hvem der står stærkest i den nye regeringskabale.
Efter sin åbningstale torsdag blev Mette Frederiksen spurgt direkte til den utilfredshed, som flere medier har beskrevet blandt partifæller. Her blev hun også mødt med henvisninger til kritikere, der har beskrevet hendes ledelsesstil som både ejeragtig og regentlignende.
Men statsministeren ville ikke gå ind i den del af kritikken. Hun svarede kort: “Jeg er blevet kaldt meget gennem tiden. Det har jeg ikke nogen kommentar til.”
Dermed lagde hun en klar linje for resten af mødet med pressen. Der kom flere spørgsmål om stemningen i partiet og om den uro, der ifølge medieomtalen er opstået i kølvandet på rokaden. Men Mette Frederiksen holdt fast i, at hun ikke ville diskutere interne forhold offentligt.
Det efterlod ingen nye svar på, hvor dyb utilfredsheden i partiet reelt er, eller hvordan statsministeren selv ser på situationen. Til gengæld stod det klart, at regeringschefen ikke vil bidrage til den offentlige debat om Socialdemokratiets interne magtforhold.
Et af de emner, der også blev rejst torsdag, var de såkaldte kaffeklubber i Socialdemokratiet. De interne grupperinger har i årtier spillet en rolle i partiets magtspil og bliver ofte nævnt, når der opstår diskussioner om udnævnelser, alliancer og indflydelse.
Også her afviste statsministeren at gå nærmere ind i sagen. Hun ville hverken kommentere grupperingerne eller svare på, om der er behov for et opgør med dem. Dermed kom der heller ikke på det punkt nogen politisk eller organisatorisk melding om, hvordan partiledelsen ser på de interne strukturer.
For Socialdemokratiet kommer diskussionen på et tidspunkt, hvor regeringsdannelsen ellers burde have flyttet fokus over på politiske prioriteringer og ministerholdets arbejde. I stedet har opmærksomheden i flere dage samlet sig om personspørgsmål og intern utilfredshed.
Det er langt fra usædvanligt i dansk politik, at en ministerrokade udløser debat om vindere og tabere. Når centrale poster skifter hænder, følger der næsten altid vurderinger af, hvem der har fået større indflydelse, og hvem der er blevet skubbet i baggrunden. Netop derfor bliver ændringen mellem Nicolai Wammen og Peter Hummelgaard også læst som mere end blot en praktisk omfordeling af ressortområder.
Spørgsmålet er nu, om kritikken bliver ved med at være en mediehistorie, eller om den udvikler sig til et mere åbent internt opgør. Torsdag gav statsministeren i hvert fald ingen tegn på, at hun ønsker at tage den kamp foran åbne mikrofoner.
Hendes strategi var enkel og konsekvent. Kritikken blev mødt med korte svar, og de interne diskussioner blev holdt inden for partiets egne rammer. Budskabet var i praksis det samme hele vejen igennem: “Jeg er blevet kaldt meget gennem tiden. Det har jeg ikke nogen kommentar til.”
Dermed fortsætter spekulationerne om stemningen i Socialdemokratiet, uden at statsministeren selv bidrager med nye detaljer. Offentligt holder hun fast i tavsheden, mens interessen for partiets interne magtforhold kun ser ud til at vokse.
Ifølge TV 2 var det netop denne kritik og uro, der lå bag spørgsmålene til statsministeren torsdag. Men selv om presset voksede undervejs, ændrede det ikke på hendes svar. Mette Frederiksen ville ikke kommentere de interne spændinger, og hun ville heller ikke åbne en offentlig debat om ledelsesstil, kaffeklubber eller utilfredshed i egne rækker.