Søndag nat blev freden i den ukrainske hovedstad, Kyiv, flået i stykker af et omfattende angreb. Ballistiske missiler har rystet byen og sendt civilbefolkningen på flugt mod de dybe metrostationer og beskyttelsesrum.
Meldingerne om angrebets omfang begyndte at rulle ind i de tidlige morgentimer. Serhij Popko, lederen af Kyivs militære administration, sendte en hastebesked ud via Telegram, og her stod det hurtigt klart, at der ikke bare var tale om de sædvanlige droner. Denne gang var det en koordineret indsats med tunge, ballistiske våben.
“Hovedstaden er kommet under et massivt ballistisk missilangreb,” skriver han i en opdatering, som nyhedsbureauet AFP citerer.
Eksplosioner rystede boligblokke
Journalister fra AFP i Kyiv fortæller om voldsomme eksplosioner over hele byen. Rystelserne var så kraftige, at beboelsesejendomme svajede under trykket. I det centrale Kyiv blev de underjordiske metrostationer hurtigt fyldt med mennesker – mødre med børn, ældre og kæledyr – der efterhånden har lært at navigere i den konstante trussel fra luften.
De foreløbige oplysninger viser, at mindst fire af byens distrikter er ramt af enten nedfaldne vragdele eller eksplosioner. Det drejer sig om Sjevtjenkivskyj, Dniprovskyj og Podilskyj. Her melder myndighederne om brande i beboelsesejendomme og omfattende materielle skader.
Serhij Popko understreger, at faren ikke er drevet over endnu, selvom de første missiler har ramt. Han opfordrer derfor alle borgere til at blive i deres skjulesteder.
Hvad er ballistiske missiler?
For at forstå alvoren i nattens angreb skal man se på selve våbnene. Ballistiske missiler er nemlig noget helt andet end de krydsermissiler og droner, som Ukraine normalt konfronteres med. Et ballistisk missil bliver affyret i en høj bue helt op i atmosfæren, hvorefter det falder mod sit mål med ekstrem fart – ofte flere gange lydens hastighed.
Den voldsomme hastighed gør dem utroligt svære at bekæmpe for det almindelige luftforsvar. Hvor en drone kan høres på lang afstand og bevæger sig relativt langsomt, giver et ballistisk missil kun få minutters varsel fra affyring til nedslag. Det kræver avancerede systemer som det amerikanske Patriot-system at stoppe dem. Men selv når et missil bliver skudt ned, kan vragdelene forårsage enorme ødelæggelser i tætbefolkede områder.
Baggrunden: En krig om udmattelse
Angrebet skriver sig direkte ind i Ruslands langsigtede strategi. Siden invasionen i februar 2022 har Moskva gentagne gange forsøgt at knække moralen og infrastrukturen i hovedstaden. Kyiv fungerer nemlig ikke blot som landets politiske hjerte, men også som selve symbolet på den ukrainske modstand.
Historisk har Rusland brugt massive luftangreb som et værktøj til at presse modparten til forhandling eller for at smadre kritisk energiinfrastruktur. Det er en eskalering, der står i skarp kontrast til fortidens aftaler. Eksempelvis virker Budapest-memorandummet fra 1994, hvor Rusland garanterede Ukraines sikkerhed til gengæld for afgivelse af atomvåben, i dag som et fjernt minde i lyset af de missiler, der nu rammer Kyiv.
Hvad betyder det for fremtiden?
Nattens angreb rejser spørgsmålet om en ny eskalering i krigen. At bruge ballistiske missiler i dette omfang tyder på, at de russiske lagre er blevet fyldt op, eller at man prioriterer de mest slagkraftige våben mod hovedstaden lige nu. For indbyggerne i Kyiv betyder det endnu en nat uden søvn og en dag med oprydning i ruinerne.
Mens redningsmandskabet arbejder i de ramte distrikter, og brandmændene kæmper mod flammerne i Sjevtjenkivskyj, afventer myndighederne stadig det fulde overblik over dræbte og sårede. Krigens barske virkelighed er igen kommet helt tæt på millioner af mennesker i hjertet af Europa.