Det går stærkt i amerikansk politik lige nu. Så stærkt, at selv de mest rutinerede iagttagere i Washington har svært ved at følge med i svingene. Donald Trump er i fuld gang med at ryste posen og omforme den amerikanske stat, og de seneste døgn har trukket tråde fra de dybe efterretningstjenester til de grønlandske fjelde.
Loyalitet over erfaring i efterretningstjenesten
Det vakte opsigt, da Trump pegede på Tulsi Gabbard som ny chef for de amerikanske efterretningstjenester (DNI). Valget har sendt chokbølger gennem det politiske system, for Gabbard har før markeret sig med holdninger, der ligger langt fra den gængse linje i Washington. Og så er der spørgsmålet om erfaring – eller manglen på samme – når det gælder ledelsen af de enorme efterretningsmaskiner.
Debatten falder sammen med diskussionen om den omstridte § 702 i FISA-loven. Det er den lov, der giver myndighederne vidtgående beføjelser til at overvåge udlændinge, og fronterne er trukket skarpt op. For hvordan finder man balancen mellem national sikkerhed og borgernes rettigheder under den nye ledelse? Det er der stor politisk uenighed om.
Grønland i det amerikanske søgelys
Men det er ikke kun internt i Washington, at bølgerne går højt. Blikket er også rettet mod nord. Under en høring i Senatet blev den kommende udenrigsminister, Marco Rubio, spurgt direkte til sit syn på Grønlands status. Og hans svar har fået folk til at spidse ører i både København og Nuuk.
Adspurgt om han anerkender Grønland som en del af Danmark, lød svaret fra Rubio: »Lige nu er det«.
Det svar puster til gløderne fra 2019, hvor Donald Trump luftede tanken om at købe øen. Selvom det officielle samarbejde stadig handler om forsvar og sikkerhed i Arktis, holder danske og grønlandske politikere skarpt øje med de amerikanske meldinger. Respekten for rigsfællesskabet er nemlig ikke noget, man tager let på.
Nye ansigter i Justitsministeriet
Trump har også sat sit hold på de centrale poster i Justitsministeriet. Efter at Matt Gaetz trak sig, faldt valget på Pam Bondi som landets næste justitsminister. Samtidig er Todd Blanche, der har fungeret som Trumps personlige forsvarsadvokat, nomineret til posten som vicejustitsminister.
Modstanderne ser udnævnelserne som et klart forsøg på at sikre en administration, der er tæt knyttet til præsidentens egne juridiske slagsmål. Det har sat gang i en principiel debat om ministeriets uafhængighed – noget, der ellers historisk har været en af grundpillerne i det amerikanske demokrati.
Billedet er efterhånden tydeligt: Den kommende præsident prioriterer personlig loyalitet og et opgør med systemet i Washington over alt andet. Nu venter den første store test af Trumps politiske kapital. For spørgsmålet er, om Senatet i sidste ende vil nikke ja til hans kontroversielle kandidater.