Nyheder

Lokaltog lægger sig fladt ned efter ulykke: Vi pressede systemet alt for hårdt

GDS (Gribskovbanen) triebzug (Ys + Yp + Ym + Ys + Yp + Ym) med diesellok L1 og tre godsvogne ved stationen i Kagerup. Fotoet er taget den 11. juli 1983.

Foto: Kurt Rasmussen · Wikimedia Commons · CC-BY-SA

Det er præcis en måned siden, at hverdagen blev forvandlet til et mareridt på Gribskovbanen i Nordsjælland. To tog bragede frontalt sammen, og i alt 18 personer kom til skade – flere af dem var i kritisk tilstand. Nu tager sagen en opsigtsvækkende drejning. Togselskabet Lokaltog erkender nemlig i et skriftligt svar, at ledelsen begik alvorlige fejlvurderinger forud for ulykken.

Indrømmelsen kommer efter et massivt politisk pres, ikke mindst fra regionsrådspolitiker Christoffer Buster Reinhardt (K). Han har krævet klare svar på, hvordan det stod til med de interne forhold i selskabet. I et skriftligt svar, som TV 2 Kosmopol og Sjællandske Nyheder har set, fremgår det tydeligt: Ledelsen fortryder i dag de centrale beslutninger, der blev truffet om driften.

En fejlslagen udvidelse

Kernen i kritikken – og Lokaltogs egen indrømmelse – handler om en beslutning om at udvide driften i Nordsjælland i 2025. Selvom selskabet i forvejen var under et voldsomt pres på personalesiden, valgte ledelsen at sige ja til at køre endnu flere tog. Det var en direkte fejlvurdering, lyder det nu fra selskabet selv.

“Der er ingen tvivl om, at accept af udvidelsen henholdsvis i juni og december 2025 i Nordsjælland var en fejlvurdering fra ledelsens side,” skriver Lokaltog i det skriftlige svar.

Udvidelsen betød, at køreplanerne blev presset til det yderste. Lokomotivførerne har selv fortalt om en hverdag, hvor køreplanerne var så stramme, at selv de mindste forsinkelser var umulige at hente ind igen. Det skabte en dominoeffekt. Det gik ikke kun ud over de ansattes trivsel og arbejdsmiljø, men ramte også sikkerheden på skinnerne, erkender selskabet nu.

Advarsler blev ignoreret

Det mest opsigtsvækkende ved indrømmelsen er måske, at advarslerne ikke var nye. Allerede i november 2023 – flere måneder før den alvorlige ulykke i april – sendte lokomotivførerne et fælles brev til selskabets bestyrelse. Her råbte de vagt i gevær over forhold, der i dag fremstår som en skræmmende forudsigelse.

I brevet beskrev de ansatte en hverdag uden tid til basale behov som toiletbesøg eller at få noget at spise. De udtrykte dyb bekymring for, om de overhovedet kunne bevare den nødvendige koncentration, når arbejdspresset var så massivt, og når ansøgninger om fridage systematisk blev afvist på grund af personalemangel.

Selvom Lokaltog i deres svar understreger, at de har overholdt de formelle regler for køre- og hviletid, ændrer det ikke på billedet af en organisation, der var spændt alt for hårdt for. Selskabet har endnu ikke draget en direkte konklusion om, at netop dette pres var den udløsende årsag til ulykken i april, men de anerkender, at rammerne ikke var i orden.

Havarikommissionen går i dybden

Mens Lokaltog foretager deres egne interne undersøgelser, hviler det tungeste ansvar for at placere ansvaret hos Havarikommissionen. Her følger man de nye oplysninger om ledelsens fejlvurderinger med stor interesse. Tidligere leder i Havarikommissionen, Bo Haaning, påpeger, at den slags indrømmelser vejer tungt i en efterforskning.

“Det her er helt sikkert en af de ting, som også vil indgå i Havarikommissionens undersøgelser af de bagvedliggende årsager til ulykken,” forklarer han til TV 2 Kosmopol.

Undersøgelsen skal nu kortlægge, om de stramme køreplaner og det psykiske arbejdspres førte til menneskelige fejl, eller om tekniske svigt blev overset i skyndingen. Indtil den officielle rapport foreligger, står Lokaltog tilbage med en ledelse, der har måttet erkende, at de satte driften over sikkerheden og de ansattes råb om hjælp. For de 18 tilskadekomne og deres pårørende er indrømmelsen et vigtigt skridt mod sandheden, men det ændrer ikke på de alvorlige konsekvenser af den aprildag på Gribskovbanen.