Det skulle have været en historisk redningsplanke for både den danske natur og landbrugets fremtid. Men nu ligger aftalen fra juni 2024 i ruiner. Det mener i hvert fald landbrugets mægtigste mand.
Søren Søndergaard, formand for Landbrug & Fødevarer, slår nu fast, at den såkaldte Grøn Trepart reelt er fortid. Meldingen vækker opsigt på Christiansborg og kommer i kølvandet på regeringens seneste udspil. Ifølge landbrugsorganisationen har regeringen nemlig ændret spillereglerne fuldstændig.
Nye krav sprænger rammerne
Konflikten skyldes, at regeringen har lagt op til nye restriktioner, som slet ikke var en del af den oprindelige aftale fra i sommer. Blandt de mest betændte punkter er et varslet forbud mod sprøjtning og store ændringer i reglerne for de danske svineproducenter. For Landbrug & Fødevarer er det et klart brud på den balance, man ellers brugte måneder på at finde frem til i foråret.
Søren Søndergaard lægger ikke fingrene imellem i et interview med Jyllands-Posten:
»Den oprindelige Grøn Trepart fra juni 2024 eksisterer ikke længere. Vi gik ud af rummet i juni 2024. Siden er de andre rejst videre,« siger han til avisen.
Ifølge formanden er det ikke kun de politiske krav, der har ændret sig. Selve fundamentet for samarbejdet er væk. Han peger på, at de politiske rammer er skiftet markant, og at den regering, man oprindeligt lavede aftalen med, ikke længere ser ud som dengang efter de seneste ministerrokader.
Regeringen afviser kritikken
Regeringen ser dog helt anderledes på sagen. Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S), fastholder, at aftalen stadig er det, man styrer efter i dansk landbrugspolitik. I en skriftlig kommentar understreger han, at regeringen ikke har pillet ved de aftaler, der allerede er indgået. Derfor »står aftalen selvfølgelig stadig ved magt«, lyder det fra ministeren.
Men den køber de ikke hos Landbrug & Fødevarer. Her ser man de nye udspil som en glidebane, hvor landbruget får den ene byrde efter den anden smidt i nakken – også selvom man troede, at de store linjer var på plads med trepartsaftalen.
Lørdag aften uddybede organisationen sin holdning i en pressemeddelelse. Selvom de principielt stadig støtter de mål, man blev enige om i juni, mener de, at de efterfølgende politiske beslutninger har gjort det umuligt at se aftalen som et samlet og gyldigt dokument.
»Landbrug & Fødevarer bakker fortsat den oprindelige trepartsaftale op, men der er sidenhen blevet vedtaget en lang række yderligere krav, som rammer erhvervet hårdt,« skriver de.
En aftale med store ambitioner
For at forstå alvoren i Søren Søndergaards udmelding, skal man huske, hvad den grønne trepart egentlig repræsenterede. Aftalen var resultatet af et unikt samarbejde mellem regeringen, landbruget, Danmarks Naturfredningsforening, industrien og fagbevægelsen. Målet var tårnhøjt: Dansk natur skulle lægges helt om med mere skov, mindre kvælstof i havene og indførelsen af verdens første CO2-afgift på landbrug.
Dengang blev det hyldet som en »dansk model« for grøn omstilling. Man talte sig til rette om løsninger, der både hjalp klimaet og sikrede erhvervets overlevelse. Men når Landbrug & Fødevarer nu erklærer aftalen for død, efterlader det den grønne omstilling i en usikker position. Uden landbrugets hjælp og accept bliver det nemlig mere end svært at gennemføre de store naturprojekter og nå målene for CO2-reduktion.
Nu er spørgsmålet, om regeringen vil forsøge at puste liv i dialogen med landbruget igen, eller om man kører videre med de krav, som Søren Søndergaard og Landbrug & Fødevarer raser over. Lige nu er fronterne i hvert fald trukket skarpt op i det, der ligner det største politiske opgør om landbrugets fremtid i mange år.