Frontlinjerne i den danske dagligvarekrig er trukket skarpt op, og denne gang er det ikke prisen på mælk eller smør, der er til debat. Det handler om noget fundamentalt for de moderne forbrugere: Dyrevelfærd og den tillid, man som kunde lægger i hænderne på de store kæder.
Rema 1000 retter nu en usædvanlig skarp kritik mod den tyske discountkæde Lidl. Årsagen skal findes i køledisken, hvor de såkaldte turbokyllinger igen er dukket op hos Lidl. Det sker på trods af, at kæden for fire år siden gav et klart løfte til offentligheden og kunderne om, at disse hurtigtvoksende kyllinger skulle udfases fuldstændigt.
Et løfte der forsvandt i stilhed
Tilbage i 2020 var udmeldingen fra Lidl ellers ikke til at tage fejl af. Kæden ville tage et socialt ansvar og droppe de udskældte kyllinger, der er kendt for en ekstremt hurtig vækst. Men nu er virkeligheden en anden. Uden store forklaringer eller annonceringer er de billige kyllinger vendt tilbage til hylderne, hvilket har fået alarmklokkerne til at ringe hos konkurrenterne.
Hos Rema 1000 ser man ikke blot sagen som et spørgsmål om konkurrence, men som et problem for hele branchens omdømme. Når én stor spiller bryder et markant løfte om etik og velfærd, risikerer det at kaste en skygge over de øvrige kæder, der kæmper for at vinde forbrugernes gunst på netop disse parametre.
Kommunikationsdirektør hos Rema 1000, Jonas Schrøder, lægger ikke skjul på sin frustration over situationen. Han frygter, at forbrugerne mister troen på de udmeldinger, de møder i markedsføringen.
“Jeg synes, at sådan en situation er ærgerlig. Det går ud over kundernes generelle tillid til dagligvarebranchen,” lyder det fra Jonas Schrøder.
Hvad er problemet med turbokyllinger?
Kritikken af turbokyllinger er ikke ny, men den er taget til i styrke de seneste år. Racen, der ofte betegnes som Ross 308, er fremavlet til at vokse fra æg til slagteklar kylling på rekordtid – typisk omkring 35 dage. Den eksplosive vækst betyder, at kyllingernes organer og ben ofte ikke kan følge med den voldsomme vægtforøgelse.
Dette resulterer i alvorlige velfærdsproblemer, herunder gangbesvær, organsvigt og en generelt lav livskvalitet. Netop derfor er udfasningen af disse kyllinger blevet et centralt punkt for mange supermarkedskæder, der ønsker at profilere sig på ansvarlighed. Når Lidl nu vælger at genindføre dem, ses det af mange som et skridt i den forkerte retning for dyrevelfærden i Danmark.
Lidl afviser kritikken
Hos Lidl forholder man sig roligt til kritikken. Kæden mener ikke, at de fører kunderne bag lyset, men peger i stedet på, at ansvaret i høj grad ligger hos forbrugeren selv. Ifølge Lidl er produkterne tydeligt mærkede med de officielle dyrevelfærdsmærker, og det er her, kunderne skal hente deres information.
Kæden argumenterer for, at de benytter sig af de samme metoder og mærkningsordninger som deres konkurrenter, og at det derfor er op til den enkelte kunde at vælge mellem pris og velfærd ved køledisken. Brancheeksperter påpeger dog, at når en virksomhed først har bygget sit brand op omkring højere standarder, kan det skade troværdigheden at skifte kurs uden en meget tydelig og gennemsigtig kommunikation.
Forbrugeren i klemme
Sagen om turbokyllingerne understreger en større tendens i detailhandlen. Dyrevelfærd er gået fra at være en nicheinteresse til at være et afgørende konkurrenceparameter. Det er et område, hvor følelserne er i spil, og hvor fejltrin kan koste dyrt på den lange bane.
Eksperter vurderer, at denne form for konflikt viser, hvor sårbart markedet er. Hvis kunderne begynder at tvivle på supermarkedernes etiske løfter, kan det tage år at genopbygge den tabte tillid. Spørgsmålet er nu, om Lidls beslutning vil tvinge andre kæder til at genoverveje deres strategier, eller om Rema 1000 og de øvrige konkurrenter vil bruge situationen til at distancere sig yderligere fra den tyske kæde.
Indtil videre må de danske forbrugere selv navigere i junglen af mærkningsordninger og tidligere løfter, mens de spørger sig selv: Hvem kan man egentlig stole på, når aftensmaden skal i kurven?