Påstanden er enkel: en 37-årig kvinde, omtalt som Mary, siger, at hun har rejst til år 3812 og fotograferet Mars. Hun viser et billede med, hvad hun beskriver som bygninger og rumskibe. Videoen blev offentliggjort af YouTube-kanalen Apex TV i 2019 og er siden gået rundt på sociale medier og i opslagstavler for konspirationsteorier.
Mary fortæller i videoen om en Mars, der er både fremmed og organiseret efter andre regler end på Jorden. Ifølge hende bor kun kinesere permanent på planeten, hvor robotter leder minerne, og et globalt aftalesystem lader kineserne beholde størstedelen af de udvundne metaller.
Hvad siger dramatiske detaljer?
I interviewet holder hun billedet op og beskriver scenen: “Det lignede en ørken med mange bygninger. Jeg tog straks et billede. Du kan se rumskibene, vi kom med, og du kan også se bygningerne. Mars var både meget interessant og skræmmende på samme tid.” Ifølge Mary var metallerne anderledes end på Jorden, og minerne var betjent af både intelligente og simple robotter.
Apex TV, kanalen der lagde videoen online, rammer historien ind med følgende beskrivelse: “Denne kvinde påstår at have rejst til år 3812. Vi interviewede hende på et hemmeligt sted, hvor hun delte sin historie og viste os et ægte billede fra fremtiden, som hun angiveligt tog på Mars. Hvad tænker du? Er denne kvinde en virkelig tidsrejsende?”
Skepsis og kritik
Reaktionen på nettet har været overvejende skeptisk. Kommentarer på videoen fokuserer på manglende dokumentation, tekniske uoverensstemmelser og motivet bag påstanden. En kritik, som går igen, er manglen på flere billeder eller anden verificerbar data: hvorfor kun ét foto fra en så ekstraordinær rejse?
Det er også værd at bemærke, at videoen er fra 2019, hvilket betyder, at historien har haft tid til at cirkulere og blive kommenteret af både for og imod. Ingen uafhængig ekspert udefra er i videoen blevet præsenteret til at analysere billedets ægthed eller forklare, om de viste strukturer kan stamme fra naturlige formationer, billedmanipulation eller jordiske artefakter.
Hvorfor vokser sådanne historier?
Påstande om tidsrejser og fremtidsbesøg passer ind i en større kultur af sensationelt indhold, der belønnes på sociale platforme. Historier, der kombinerer rum, teknologi og geopolitik, aktiverer frygt, nysgerrighed og delt skepsis — og det øger delinger.
Desuden er fortællingens elementer — eksotiske metaller, autonome robotter og en ny verdensorden — netop de temaer, der nemt sætter fantasien i gang og gør det svært at skelne mellem virusagtigt indhold og verificeret reportage uden uafhængig kontrol.
Hvad mangler for at tro på historien?
For at påstanden om en tidsrejse og autentiske fotos fra Mars skal få faglig vægt, kræves verificerbare data: rå billedfiler med metadata, uafhængige ekspertanalyser, satellitspor eller videnskabelig efterprøvning. Indtil videre står historien som en uverificeret beretning, der stimulerer debat mere end viden.
Uanset om man afviser eller vælger at tro på Marys oplevelse, illustrerer sagen, hvordan moderne medier kan gøre ekstraordinære påstande synlige over hele verden — både uden og med beviser.
