Længe har Sankt Petersborg været betragtet som en sikker havn. Langt væk fra de blodige kampe i Donbas og de hylende luftalarmer i Kyiv. Men natten til onsdag brast illusionen om sikkerhed. Mere end 1.000 kilometer fra den ukrainske grænse steg tyk, sort røg op over Ruslands næststørste by, mens indbyggerne vågnede til brag og luftværnssirener.
Det her er et markant skifte i krigens geografi. Før var kampene låst fast ved grænsen og de besatte områder, men nu viser Ukraine, at de kan ramme præcist dybt inde i Rusland. Præsident Volodymyr Zelenskyj har bekræftet angrebet, der var rettet direkte mod russisk energiinfrastruktur – herunder en stor olieterminal i byen.
Strategiske mål i flammer
Det var ikke kun Sankt Petersborg, der var i sigtekornet i nat. Ukrainerne sendte en koordineret bølge af angreb mod flere strategiske knudepunkter. Udover olieterminalen blev en fabrik i Tambov-regionen, der producerer våben til den russiske hær, også ramt.
Målene er nøje udvalgt. Ved at ramme olieterminalerne forsøger Ukraine at ramme den russiske krigsmaskine på pengepungen, mens angrebene på fabrikkerne rammer russernes evne til at sende friske våben til fronten. Afstanden på 1.100 kilometer viser, hvor hurtigt det ukrainske droneprogram har udviklet sig. De kan nu operere langt bag fjendens linjer.
De lokale russiske myndigheder har haft svært ved at skjule, hvad der er sket. Guvernøren i Leningrad-regionen har erkendt, at infrastrukturen er ramt flere steder, og at der er meldinger om tilskadekomne.
Timing midt i økonomisk udstillingsvindue
Angrebet rammer på et ekstremt følsomt tidspunkt for Kreml. Netop nu danner byen nemlig ramme om det store russiske økonomiske forum (SPIEF) – Ruslands svar på Davos. Her forsøger Putin og eliten at vise omverdenen og investorer fra BRICS-landene, at den russiske økonomi er både stabil og modstandsdygtig.
At Ukraine kan ramme byens infrastruktur, mens alle projektører er rettet mod Sankt Petersborg, sender et kraftigt signal. Det udstiller hullerne i det russiske luftforsvar. Og så minder det den russiske befolkning om, at krigen ikke længere kun foregår i fjerne grænsebyer.
Massiv dronekrig i mørket
Det russiske forsvarsministerium hævder, at deres luftforsvar har været på overarbejde. Ifølge de officielle meldinger blev et usædvanligt højt antal droner skudt ned i løbet af natten. Selvom man altid skal tage de russiske tal med et gran salt, vidner det om et angreb af et hidtil uset omfang.
Men mens Ukraine går efter de strategiske mål, fortsætter de russiske modangreb med at koste civile liv. Samme nat blev Ukraine ramt af en bølge af missiler og droner. I den russiskkontrollerede del af Donetsk tog krigen også en tragisk drejning, da en bus blev ramt af en drone. Syv passagerer mistede livet.
En krig uden bagkant
Krigen er trådt ind i en ny og mere uforudsigelig fase. Ved at bringe kampen helt til Sankt Petersborg – Putins egen fødeby – udfordrer Ukraine den fortælling om normalitet, som styret i Moskva forsøger at holde fast i.
Historien spiller også en rolle her. Sankt Petersborg blev grundlagt af Peter den Store som et “vindue mod vest”, men i dag er byen snarere et symbol på den dybe kløft mellem Rusland og Europa. Når ukrainske droner tilbagelægger 1.100 kilometer, er det ikke bare en militær bedrift. Det er en direkte udfordring af den russiske suverænitet på et sted, der ellers følte sig urørligt.
Spørgsmålet er nu, hvordan Kreml vil reagere på, at krigen for alvor er rykket ind i baghaven. Med angrebene på både energi og våbenfabrikker er frontlinjen i praksis blevet udvidet. Nu må store dele af det vestlige Rusland betragtes som en potentiel krigszone.