At få at vide, at man har kræft, er blandt de værste nyheder, et menneske kan modtage. Men for mange går traumet langt dybere end de fysiske sygdomme og behandlinger, som følger efter diagnosen.
Et omfattende dansk studie blandt knap 300.000 kræftpatienter afslører nu en ubehagelig sandhed: hver anden udvikler en psykisk lidelse i løbet af 25 år efter diagnosen. Vi taler om angst, depression og andre alvorlige psykiske tilstande, der kan være lige så invaliderende som kræften selv.
“Kræft er en sygdom, som man kan dø af, og derfor kan diagnosen opleves som en trussel på livet. Det kan sætte gang i nogle processer, som kan føre til en psykisk lidelse,” forklarer kræftforsker Christoffer Johansen fra Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet.
Det første år er kritisk
Hvis tallene virker skræmmende, bliver de endnu mere alarmerende, når man zoomer ind på tidslinjen. I det første år efter diagnosen er der en femdoblet risiko for at udvikle en psykisk lidelse, der er alvorlig nok til at kræve indlæggelse eller medicinsk behandling.
Efter det kritiske første år falder risikoen markant, men den forbliver forhøjet. Ti år efter diagnosen er risikoen stadig 40 procent højere end hos mennesker, der aldrig har haft kræft.
Nogle patientgrupper er særlig sårbare. Dem, der diagnosticeres med de mest aggressive kræftformer – som bugspytkirtelkræft, hjernekræft eller leverkræft – løber en betydeligt større risiko for at udvikle psykiske problemer.
Når hele livsplanen kollapser
Christoffer Johansen beskriver det med en næsten filosofisk præcision: “Når det går op for dig, at du ikke skal blive 100 år, sådan som du havde regnet med, begynder hele det perspektiv, som du ellers har levet efter, at smuldre. Det er hele grundvilkåret for at være menneske, der forandrer sig.”
Det handler ikke blot om at acceptere en diagnose. Det handler om at få sit hele livsprojekt vendt på hovedet på få minutter. Karriereplaner, drømme om pensionering, børnebørn man aldrig får at se – alt det bliver pludselig usikkert eller umuligt.
Systemet er ikke klar
Den danske regering har erkendt problemet. Den nyeste kræftplan – den femte i rækken – fokuserer blandt andet på tiden efter kræft. Planen foreslår oprettelsen af senfølgeklinikker rundt omkring i landet, hvor patienter kan få hjælp til at håndtere både fysiske og psykiske bivirkninger af behandlingen.
Men Christoffer Johansen er skeptisk. Han påpeger, at tidligere kræftplaner også har lovet mere fokus på patienternes psykologiske og sociale problemer – uden at det har ført til reel forbedring.
“I alle de andre kræftplaner har det også stået, at der skal gøres mere for patienternes psykologiske og sociale problemer. Denne gang lægges der op til, at det skal være de praktiserende læger, der lægger en plan. Med næsten en halv million kræftoverlevere bliver det en kæmpeopgave,” siger han.
Med andre ord: systemet mangler ressourcer, og ansvaret bliver skubbet ud til praktiserende læger, der allerede er overbelastet. Det er en løsning, der på papiret lyder rimelig, men som i praksis kan blive en fiasko.
En skjult epidemi
Studiet tegner billedet af en næsten skjult epidemi. Mens kræftbehandlingen får al opmærksomheden – og med rette – så bliver det psykiske efterspil ofte glemt eller nedprioriteret. Men når halvdelen af alle kræftpatienter udvikler psykiske lidelser, handler det ikke længere om undtagelser. Det handler om normen.
For patienterne betyder det, at de skal kæmpe på to fronter samtidigt: mod deres krop og mod deres sind. Og hvis systemet ikke er klar til at hjælpe dem med sidstnævnte, bliver kampen ulige meget sværere.