Hurtigere end forventet — og med mærkelig opførsel
Et lille punkt på himlen blev i juli centrum for stor faglig opmærksomhed, da objektet 3I/ATLAS blev registreret af teleskoper på Hawaii. Det bevægede sig med hastigheden 209.000 kilometer i timen, en fart, der ifølge de første beregninger gør det til det hurtigste objekt, der nogensinde er målt tæt på Jorden.
Hastigheden er dog ikke det eneste, der har provokeret spørgsmål. I modsætning til normale solsystemlegemer, som bremses lidt af Solens tyngdekraft, viste 3I/ATLAS en acceleration væk fra Solen. Den afvigende banebehæftelse placerer objektet i samme mystiske kategori som 2017-observationen Oumuamua: interstellare legemer, som stammer uden for vores eget solsystem.
Hvad betyder accelerationen?
Naturlige objekter — kometer og asteroider — følger forudsigelige baner under påvirkning af tyngdekraft og små kræfter som udgasning fra overfladen. Når et legeme nærmer sig Solen, kan udgasning dog skabe en form for ‘jet’-effekt, men denne opførsel matcher sjældent den acceleration, som man har observeret i 3I/ATLAS. Forskere graver nu data igennem for at vurdere, om målingerne kan forklares ved reflekteret sollys, udgasning, eller instrumentelle effekter.
Forskere deler forsigtig fascination
Opdagelsen fandt sted 1. juli og har bragt en række astronomer i gang med beregninger og sammenligninger. Objektet er det tredje interstellare legeme, som internationale forskere har bekræftet, og det understreger, at teknologiske fremskridt giver os mulighed for at få øje på stadig flere fremmede besøgende.
Den ansete Harvard-forsker Avi Loeb har udtalt, at der kan være flere forklaringer på den usædvanlige adfærd. Ifølge ham er der “30 til 40 procents chance for, at 3I/ATLAS ikke har en rent naturlig oprindelse.” Udspillet har skabt debat i fagmiljøet og i pressen, fordi det åbner for både banebrydende muligheder og behovet for streng videnskabelig dokumentation.
Ole J. Knudsen, tidligere leder af planetariet på Steno Museet i Aarhus, anerkender Loebs faglige tyngde, men opfordrer til forsigtighed i tolkningerne: “Der er altid et håb om, at vi en dag får bevis på, at der er andet liv i universet. Men sandsynligheden er meget, meget lav,” siger han til TV 2. Knudsen pointerer, at spektakulære hypoteser kræver solide data og gentagne observationer, før man kan ændre grundlæggende antagelser.
Hvad kan vi konkludere nu?
Foreløbigt er der ingen entydig forklaring. Observationsdata viser både en høj hastighed og en afvigende bevægelsesprofil, men manglen på flere detaljer om objektets sammensætning og geometri gør det vanskeligt at afvise naturlige årsager fuldstændigt. Derfor arbejder astronomer tæt sammen om at indsamle flere målinger, bruge baneberegninger og modellering samt sammenligne 3I/ATLAS med tidligere registrerede interstellare genstande.
Hvad betyder det for fremtiden?
Opdagelsen af 3I/ATLAS understreger, at vores himmelrum stadig kan overraske. Hvert nyt interstellart objekt giver astronomer mulighed for at teste modeller for dannelse og dynamik uden for eget system. Samtidig tvinger tilfælde med uventet opførsel forskerne til at udvikle observationsteknikker og teoretiske værktøjer hurtigere.
Hvis flere lignende objekter opdages fremover, vil forskningsmiljøet få bedre statistisk grundlag for at vurdere, hvorvidt nogle af disse besøgende opfører sig markant anderledes end kendte kometer og asteroider. Indtil da forbliver 3I/ATLAS en gåde: et hurtigt fremmed legeme, der minder os om, hvor begrænset vores viden stadig er — og hvor meget vi kan lære ved at kigge op.