København har længe hvilet på laurbærrene som en af Europas førende grønne hovedstæder. Men mens byer som Paris og Barcelona rykker for vildt med radikale forvandlinger, bilfrie zoner og masser af træer, risikerer den danske hovedstad at sakke bagud. Kritikken er klar: De grønne tiltag i København ender alt for ofte som spredte politiske kompromiser i stedet for en sammenhængende strategi.
Fra pyntegrønt til strategisk natur
Det store problem er, at naturen i byen ofte bare bliver set som et supplement. Noget, man lige kan »drysse« ud over et eksisterende byggeprojekt til sidst, i stedet for at lade det være selve fundamentet for byens udvikling. Kristine Ammitzbøll-Bille, der sidder i Københavns Borgerrepræsentation for Radikale Venstre, mener, at det er på høje tid at ændre måden, vi forvalter byens rum på.
Løsningen er ifølge politikeren at få en stadsgartner tilbage. En person med det overordnede ansvar, der kan binde byens grønne elementer sammen på tværs af forvaltninger og politiske skel.
“En stadsgartner skal sikre, at vi tænker natur, træer, biodiversitet, klimatilpasning og fede, grønne byrum til ophold ind i hele byen,” lyder det fra Kristine Ammitzbøll-Bille.
En samlet plan for fremtidens klima
Det handler ikke kun om, at det skal se pænt ud. Det handler i den grad om de praktiske udfordringer, som klimaforandringerne tager med sig. Storbyer over hele verden kæmper med stigende temperaturer og voldsommere skybrud, og her spiller træer og grønne arealer en afgørende rolle. De skaber skygge, køler byen ned og sørger for, at regnvandet kan sive naturligt ned i jorden.
Som det er nu, foregår de politiske forhandlinger på Københavns Rådhus tit på et meget detaljeret niveau. Der bliver kæmpet om placeringen af enkelte træer i specifikke gader, og det er en ineffektiv proces. Det skaber sjældent de store, sammenhængende naturforbindelser, som biodiversiteten har brug for.
“I stedet får vi en samlet plan for en grønnere hovedstad. En plan, der med faglighed samler kommunens grønne indsats – til gavn for mennesker, natur og klima,” forklarer Ammitzbøll-Bille om visionen for den nye post.
Behovet for faglighed frem for politisering
Men der er også brug for at kigge på fagligheden. Samtidig med ønsket om mere planlægning lyder der nemlig advarsler mod, at det offentlige rum bliver alt for politiseret. Hvis København igen skal være Europas grønneste by, kræver det mere end bare flere træer. Det kræver en genopdagelse af den faglige autoritet.
Her kan en stadsgartner fungere som det faglige anker. En person, der sikrer, at byens udvikling bygger på viden om biodiversitet og byplanlægning i stedet for kortsigtede politiske gevinster. Erfaringerne fra andre storbyer viser, at en central person med ansvar for det grønne kan forvandle alt fra skoleveje og havnearealer til de helt store trafikårer. Ved at skabe sammenhæng kan København igen blive en by, hvor naturen ikke bare er pyntegrønt, men en integreret del af borgernes hverdag.