Tirsdag og onsdag i denne uge får en stor del af de danske børnefamilier lidt mere luft i budgettet. Her udbetaler staten nemlig den skattefrie inflationshjælp, og pengene lander direkte på kontoen hos op mod 500.000 familier over hele landet.
De fleste modtagere får 1.500 kroner per barn. Beløbet er politisk vedtaget for at afbøde de voldsomme prisstigninger på dagligvarer, som har præget det seneste år. Men selvom pengene i folkemunde ofte kaldes en ‘fødevarecheck’, viser virkeligheden ude i de små hjem, at de ekstra midler skal strække sig til meget mere end blot mælk, brød og pålæg.
En check med mange formål
En ny undersøgelse blandt 1.307 kunder hos genbrugskæden Børneloppen viser, hvordan de danske familier prioriterer de ekstra penge. Og her svarer kun 38 procent af de adspurgte, at pengene primært skal gå til indkøb af mad.
For mange familier fungerer hjælpen snarere som en tiltrængt økonomisk buffer. Undersøgelsen viser, at mere end hver femte familie planlægger at bruge beløbet på tøj og legetøj til børnene. Det tyder på, at mange forældre har skubbet nødvendige indkøb til børneværelset eller garderoben foran sig for at få hverdagens madbudget til at hænge sammen i månederne med høj inflation.
Derudover vælger 22 procent at lade pengene glide ind i det generelle husholdningsbudget, mens 18 procent sender pengene direkte til opsparingen. For 14 procent af familierne falder udbetalingen på et tørt sted i forhold til den forestående sommerferie, hvor pengene skal bruges på ferieoplevelser.
Detailhandlen ruster sig til travlhed
Hos Børneloppen mærker man det med det samme, når der udbetales ekstra penge eller faste ydelser til børnefamilierne. Erfaringen viser, at pengene hurtigt bliver omsat til forbrug – især når det gælder udstyr til børnene.
“Lige så snart børnefamilierne får penge ind på kontoen – uanset om det er løn, penge tilbage i skat eller når børnepengene kommer – så får vi travlt i butikkerne,” fortæller Johanna Kiel, der er indehaver af Børneloppen.
Den tendens bekræfter, at inflationshjælpen for mange fungerer som en ventil for et opsparet behov for forbrug, som har været lagt på is på grund af de stigende leveomkostninger.
Prisstigninger har sat dybe spor
Selvom en stor del af pengene ikke ender i supermarkedernes kasseapparater, betyder det ikke, at de høje fødevarepriser er gået ubemærket hen. Tværtimod viser tallene fra undersøgelsen, at presset på de danske budgetter er til at tage og føle på.
Næsten hver tredje familie angiver, at de stigende priser på dagligvarer har påvirket deres økonomi i høj eller meget høj grad. Samtidig melder 46 procent om en moderat påvirkning. Det efterlader kun en fjerdedel af familierne, som føler sig stort set upåvirkede af de økonomiske vinde, der har blæst over landet.
Det er netop dette pres, der forklarer, hvorfor hjælpen bliver brugt så bredt. Når de faste udgifter til mad stiger, bliver der mindre plads til alt det andet. Når der så pludselig dumper et ekstra beløb ind, bliver det muligt at indhente det forsømte – uanset om det er nye sandaler til ungerne, en tur i sommerland eller en tiltrængt polstring af opsparingskontoen.
Udbetalingen sker automatisk via Udbetaling Danmark til de berettigede familier, og pengene bør være synlige på de fleste konti senest onsdag. For de mange tusinde familier betyder det, at ugen starter med lidt mere luft i budgettet, end de er vant til.