Lyset brændte til langt ud på aftenen i de historiske stuer på Marienborg søndag. Trafikken af sorte biler og politiske ledere nåede et foreløbigt højdepunkt, og efter en rekordlang periode uden en fast regering tyder alt nu på, at forhandlingerne er gået ind i den absolutte slutspurt. Den intense mødeaktivitet hos den kongelige undersøger, Mette Frederiksen (S), varsler, at de sidste brikker i det politiske puslespil er ved at falde på plads.
Søndagens maratonforhandlinger
Søndagen bød på både brede og smalle drøftelser. Formiddagen startede med Alternativet, men det var først om eftermiddagen, at det for alvor spidsede til. Her mødtes Socialdemokratiet med SF, de Radikale og Moderaterne til fire timers maratonmøde. Da mørket faldt på, fortsatte rækken af møder med Enhedslisten og endnu et besøg fra Alternativet.
De politiske ledere holder kortene tæt til kroppen, men der sivede alligevel små tegn på fremskridt ud til den ventende presse. Martin Lidegaard (RV) var en af de få, der satte ord på stemningen efter det fire timer lange møde søndag eftermiddag:
“Vi har haft endnu et godt møde,” lød det kortfattet fra Lidegaard, da han forlod forhandlingerne.
Sent på aftenen, da uret havde passeret 23, satte Enhedslistens politiske leder, Pelle Dragsted, ord på den nuværende fase. Han lagde ikke skjul på, at de sidste skridt mod en aftale ofte er de sværeste.
“Det er altid, når man begynder at nærme sig målstregen, at det er allersværest,” sagde Pelle Dragsted til TV 2.
Knasterne og det historiske perspektiv
Det er usædvanligt, at Danmark står uden en regering i så lang tid. Forhandlingerne trækker ud, fordi Mette Frederiksen forsøger at bygge bro over midten af dansk politik – et eksperiment, der udfordrer de traditionelle blokke. Ifølge oplysninger fra Berlingske er det især de økonomiske spørgsmål om lighed og ulighed, der lige nu er de største knaster.
Men verden udenfor venter ikke. Mens partierne kæmper om politiske prioriteringer på Marienborg, understreges behovet for en handlekraftig regering af en række kriser, der kræver hurtig handling.
Globale kriser presser på
Sikkerhedspolitisk og økonomisk ser det sort ud. Mærsks chefanalytiker har netop advaret om, at vi står over for en af de største kriser i kapitalismens historie, efter at angreb på Iran har ført til en lukning af det strategisk vigtige Hormuzstræde. Det har sendt chokbølger gennem den globale handel og rammer Danmark hårdt som søfartsnation.
Samtidig eskalerer krigen i Ukraine. Mens de russiske styrker bliver mødt af nye, avancerede våben fra Vesten, skruer Vladimir Putin op for retorikken. Berlingskes Ruslandskorrespondent, Emil Rottbøll, vurderer, at Putin lige nu følger en “galnings drejebog”. Det øger presset på de europæiske regeringer for at stå sammen og reagere hurtigt.
Hjemlige skandaler venter på en løsning
Det er ikke kun verdenspolitikken, der kræver en ny regering. Herhjemme hober sagerne sig op på de kommende ministres skriveborde. Skatteyderne står til endnu en regning på 75 millioner kroner efter en tabt voldgiftssag om Niels Bohr Bygningen – et projekt, der i forvejen er blevet milliarder af kroner dyrere end planlagt.
Samtidig ruller en sag om ulovlige rabatter på attraktive lejligheder på Vesterbro, hvor præster har fået boliger til priser langt under markedsniveau. Det er sager som disse, der kræver politisk oprydning og klare retningslinjer fra en ny ledelse.
Ugen, vi tager hul på nu, bliver afgørende. Hvis den intense aktivitet på Marienborg fører til hvid røg fra skorstenen, kan Danmark have en ny regering inden for få dage. Men som Pelle Dragsted bemærkede, er det netop nu, at viljen til at flytte sig for alvor bliver testet.