Højesteret sætter endeligt punktum: Retssag om danske våbendele til Israel afvist

En opsigtsvækkende retssag mod de danske myndigheder er onsdag blevet afvist af landets øverste domstol. Amnesty og flere andre organisationer får ikke lov til at få prøvet, om dansk eksport af dele til F-35-kampfly strider mod internationale regler.

Det juridiske slagsmål om Danmarks rolle i eksporten af militærteknologi til Israel er nået til en brat afslutning. Onsdag har Højesteret afgjort, at en række prominente organisationer ikke har ret til at føre sag mod den danske stat i spørgsmålet om indirekte våbeneksport.

Afgørelsen betyder, at de kritiske spørgsmål om, hvorvidt danske komponenter i F-35-kampfly bliver brugt til krigsforbrydelser i Gaza, ikke vil blive realitetsbehandlet ved de danske domstole i denne omgang. Dermed stadfæster Højesteret en tidligere afgørelse fra Østre Landsret, som nåede frem til samme konklusion i maj i år.

Mangler retlig interesse

Kernen i Højesterets afgørelse handler ikke om, hvorvidt eksporten er lovlig eller ulovlig, men derimod om, hvem der har ret til at sagsøge staten. De fem dommere i Højesteret vurderer enstemmigt, at de fire organisationer – Amnesty International Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke, Oxfam Danmark og den palæstinensiske organisation Al-Haq – ikke har det, man i juridiske termer kalder en “retlig interesse”.

For at kunne føre en sag ved domstolene kræves det normalt, at man er personligt, konkret og individuelt berørt af den sag, man rejser. Højesteret finder ikke, at organisationerne opfylder disse krav. Selvom sagen har stor offentlig bevågenhed, er der ifølge domstolen ikke de nødvendige “særlige omstændigheder”, der kan retfærdiggøre, at sagen alligevel kan føres mod Udenrigsministeriet og Rigspolitiet.

Advokat Emil Kiørboe, der repræsenterer tre af de involverede NGO’er, har undervejs i forløbet understreget sagens tyngde. Ved et retsmøde for nylig satte han ord på, hvorfor organisationerne mener, at domstolene bør tage stilling til substansen:

»Det er en sag af meget væsentlig samfundsmæssig betydning,« sagde advokat Emil Kiørboe.

Anklager om brud på internationale regler

Organisationerne bag søgsmålet har gennem længere tid hævdet, at de danske myndigheders tilladelser til eksport af militærteknologi til det internationale F-35-program er ugyldige. Argumentet lyder, at eksporten strider direkte imod Danmarks internationale forpligtelser og de regler, der skal forhindre, at våben ender i hænderne på aktører, der begår krigsforbrydelser.

Ifølge sagsøgerne foretager de danske myndigheder ikke en tilstrækkelig konkret vurdering af risikoen for, at det danske udstyr bliver anvendt ved bombardementer af civile i Gaza. De mener, at der er en klar og dokumenteret risiko for, at våbendelene indgår i handlinger, der bryder med folkeretten, og at Danmark derfor er juridisk forpligtet til at indstille eksporten øjeblikkeligt.

Palæstinensisk borger også afvist

Sagen omfattede ikke kun de store organisationer. En borger med palæstinensisk baggrund var også en del af søgsmålet. Han har personligt mærket krigens rædsler, da hans nevø er blevet dræbt i Gaza, og hans familie er direkte berørt af de fortsatte kamphandlinger.

Men selv denne personlige tragedie var ikke nok til at overbevise Højesteret om, at han er den rette sagsøger i en sag mod den danske stat om eksporttilladelser. Domstolen fastholder, at heller ikke han er konkret og individuelt berørt af de administrative tilladelser på en måde, der giver adgang til at føre sagen.

Myndighederne afviser sammenhæng

Fra myndighedernes side har man hele tiden fastholdt, at der ikke er grundlag for søgsmålet. Rigspolitiet og Udenrigsministeriet har i retten argumenteret for, at der mangler beviser for de påstande, som NGO’erne og den palæstinensiske borger har fremført.

I onsdagens dom fremgår det, at myndighederne ikke mener, at der kan påvises en direkte og konkret sammenhæng mellem de danske eksporttilladelser og de specifikke begivenheder, der finder sted i Gaza. Denne mangel på beviselig sammenhæng har været et centralt punkt i myndighedernes forsvar.

Et politisk ansvar

Selvom det juridiske spor nu er lukket i det danske retssystem, vækker afgørelsen stor skuffelse hos de organisationer, der har kæmpet for at få sagen for en dommer. I en fælles skriftlig udtalelse fra Oxfam Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke og Amnesty International Danmark lægges der nu pres på de folkevalgte politikere:

»Nu hviler der et endnu større politisk og etisk ansvar på vores politikere for at agere og sikre, at vi overholder vores juridisk bindende forpligtelser, særligt i lyset af de fortsatte bombardementer af Gaza og Israels og USA’s folkeretsstridige krig i regionen,« lyder det i kommentaren.

Med Højesterets afgørelse er det nu slået fast, at kampen om den danske våbeneksport til Israel primært skal kæmpes i folketingssalen og i den offentlige debat fremfor i retssalene.