Lige nu danner Københavns Byret rammen om afslutningen på et historisk retsopgør. Sagen har strakt sig over et helt år, og det er den hidtil mest omfattende straffesag mod en bank herhjemme. I centrum står Nordea. Banken er anklaget for at have svigtet sin vigtigste opgave: At være samfundets bolværk mod hvidvask. Tirsdag var det 59. gang, parterne mødtes i lokalerne i Bredgade, og nu er anklagemyndigheden i gang med sin afsluttende procedure.
Milliarder gennem lille afdeling på Vesterbro
Sagen er enorm. Den handler om transaktioner for svimlende 26 milliarder kroner i perioden fra 2012 til 2015. Men det er ikke kun de mange milliarder, der vækker opsigt. Det er også den systematiske mangel på kontrol. Anklagerne mener at have dokumenteret svigtet gennem tusindvis af bilag og forklaringer fra både nuværende og tidligere ansatte i storbanken.
Meget af sagen kredser om en lille, international afdeling på Vesterbrogade i København. Her kom kunderne primært fra Østeuropa, og deres selskaber var ofte registreret i fjerne skattely. Normalt ville advarselslamperne blinke, når penge flyttes rundt i komplekse selskaber uden reel forretning i Danmark. Men her fik milliarderne lov til at rulle gennem bankens systemer i årevis.
Centralt bevis: “Det kan vi selvfølgelig ikke”
Undervejs har anklagerne fremlagt beviser for, at de ansatte godt vidste, det var galt. De kunne simpelthen ikke følge med de mange mistænkelige overførsler. En intern mail fra dengang er blevet et af sagens helt store omdrejningspunkter. Her står der sort på hvidt:
“Faktisk skal kundernes betalinger overvåges løbende – men det kan vi selvfølgelig ikke.”
Specialanklager Jens Kjærgaard lagde ikke fingrene imellem i retten. Han mener, at beviserne er mere end rigelige. Han sagde direkte til dommerne, at de med sindsro kan kende storbanken skyldig. Sagen er så kompleks, at anklagerholdet undervejs er vokset fra fire til fem personer. Det siger alt om de enorme ressourcer, staten har brugt på at trække Nordea i retten for de påståede svigt.
Opgør med bankens “rejse”
Nordea har selv talt meget om, at banken har været på en “kontinuerlig rejse” for at blive bedre til at bekæmpe økonomisk kriminalitet. Men den forklaring køber anklagerne ikke. Specialanklager Martin Kromann skød tirsdag eftermiddag bankens retorik ned under sin procedure:
“Man formåede ikke at lægge en ordentlig rejseplan eller at komme afsted på rejsen, før det var for sent.”
Historisk bødekrav i vente
Selvom beviserne nu er lagt frem, mangler vi stadig svar på det helt store spørgsmål: Hvor stor en bøde kræver anklagerne egentlig? Det får vi først at vide på torsdag. Her tager anklagemyndigheden hul på sin tredje dag med afsluttende bemærkninger i træk. Og alt tyder på, at der bliver tale om et historisk højt beløb, der matcher de 26 milliarder kroner, som sagen handler om.
Når anklagerne er færdige, er det forsvarernes tur i næste uge. Her vil Nordeas advokater forsøge at pille anklagemyndighedens sag fra hinanden. De vil gå efter en frifindelse eller i det mindste en langt mildere dom. Der falder dog først dom i sagen til efteråret. Det bliver det foreløbige punktum i en sag, der har rystet den danske finansverden og sat fornyet fokus på bankernes ansvar som det første værn mod hvidvask og international kriminalitet.