Ukraines vej mod EU har netop taget et kæmpe spring fremad. Onsdag aften blev samtlige 27 EU-lande nemlig enige om at åbne den første store bunke forhandlingsområder – den såkaldte “klynge 1” – for både Ukraine og Moldova. Det sætter punktum for måneders diplomatisk tovtrækkeri, hvor især Ungarn har stået i vejen.
Det er Ukraines førstepremierminister og økonomiminister, Julija Svyrydenko, der deler nyheden på det sociale medie X. Og hun lægger ikke skjul på, hvor meget det grønne lys fra Bruxelles betyder.
“Fantastiske nyheder – alle EU’s medlemsstater har givet grønt lys til at åbne klynge 1 i medlemskabsforhandlingerne med Ukraine og Moldova,” skriver hun i sit opslag.
Fundamentet for medlemskab
Det er ikke bare en bureaukratisk detalje, at klynge 1 nu bliver åbnet. I EU-regi kaldes den for “Grundlæggende principper”, og den bliver set som selve fundamentet for at blive optaget i klubben. Det handler om alt det svære: retsstaten, de demokratiske institutioner, den offentlige forvaltning og hvordan landets økonomi hænger sammen.
Reglerne er nemlig skruet sådan sammen, at netop denne klynge åbnes først og lukkes allersidst. Derfor er det Ukraines evne til at gennemføre reformer her, der bestemmer tempoet for resten af turen mod medlemskab. Går det den forkerte vej med retsstaten, kan alt andet blive sat på pause. Beslutningen blev truffet af EU-landenes ambassadører i Bruxelles, og den sender et klart signal om europæisk sammenhold midt i en usikker tid med krig på kontinentet.
Det diplomatiske skifte i Ungarn
Det er især bemærkelsesværdigt, fordi alle lande skal være enige. Længe lignede Ungarn en mur, man ikke kunne komme udenom. Under premierminister Viktor Orbán har den ungarske regering flere gange brugt sit veto til at bremse Ukraine. Argumentet har ofte været rettighederne for det ungarske mindretal, der bor i det vestlige Ukraine.
Men selvom Orbán stadig sidder tungt på magten i Budapest, er det politiske landskab skiftet. Den nye opposition under Péter Magyar presser regeringen, men holder samtidig fast i kravene for de omkring 100.000 etniske ungarere i Ukraine. For at gøre ungarerne tilfredse har Ukraine gennemført flere lovændringer om både sprog og uddannelse.
Ifølge kilder og nyhedsbureauet Reuters er det netop de indrømmelser fra Kijev, der har fået Ungarn til at fjerne deres forbehold og bane vejen for onsdagens gennembrud.
Zelenskyjs lange seje træk
For præsident Volodymyr Zelenskyj er det grønne lys kulminationen på et kæmpe diplomatisk arbejde. Lige siden Ukraine blev kandidatland i 2022, har han holdt fast i, at landet er klar til at gennemføre de nødvendige reformer – også selvom de står midt i en krig.
Tilbage i oktober lagde Zelenskyj ikke skjul på, hvor vigtig netop denne del af forhandlingerne er:
“Vi er helt klar til at åbne klynge 1 – de grundlæggende principper. Vi har brug for virkelige fremskridt her,” lød det dengang fra præsidenten.
Men selvom forhandlingerne nu går i gang, er der stadig lang vej til et egentligt medlemskab. Historien viser, at den slags kan tage mange år, fordi Ukraine skal have hele deres lovgivning til at passe ind i EU’s enorme regelsæt. Men med onsdagens beslutning har EU nu formelt anerkendt, at Ukraine har taget de første afgørende skridt væk fra Rusland og mod en fremtid i Europa.