Han reddede fremmede på toget — og fik afslag på refusion fra Ryanair
Stephen Crean blev hyldet som helt, efter han den 1. november trådte i vejen for en knivbevæbnet gerningsmand på et tog på vej mod London. I kaoset greb han ind for at beskytte medpassagererne og blev selv alvorligt såret med syv stik — i hånden, på ryggen og i hovedet.
Fra heltegerning til afslag
Crean havde forud planlagt en rejse til Østrig for at se sin elskede fodboldklub, Nottingham Forest, spille. Men lægerne har efter hændelsen frarådet ham at flyve, og da han bad Ryanair om at få sine billetter refunderet, fik han nej. Flyselskabet henviste til sin faste billetpolitik: “alle Ryanair-billetter er ikke-refunderbare, og derfor anbefales det, at kunder tegner rejseforsikring.”
Beslutningen har udløst kritik fra både venner, klubfans og lokale støtter, der mener, at selskabet i denne konkrete sag burde have udvist fleksibilitet. Mange peger på, at Creans heltemod og de alvorlige følger for hans helbred gør sagen til andet end en almindelig billetklage.
Solidaritet fra fans og klub
Responsen fra Nottingham Forests supporterside har været massiv. En indsamling til Crean er hurtigt vokset og har allerede rundet mere end 460.000 kroner. Klubben selv har bidraget med cirka 87.000 kroner, udstedt et sæsonkort til ham og inviteret ham til at overvære en udenlandsk kamp fra direktørboksen med mulighed for at flyve med holdet.
Støtten skal hjælpe med de mange praktiske og økonomiske udfordringer, mens Crean er under behandling og ventes at være ude af stand til at rejse i en længere periode.
Spørgsmål om selskabers ansvar
Sagen rejser et mere principielt spørgsmål om, hvornår kommercielle regler bør bøjes af humanitære hensyn. Flyselskaber peger ofte på, at fleksibilitet kompenseres gennem rejseforsikring eller betalte billetter. Kritikere mener, at ekstremsituationer som alvorlig sygdom eller skader opstået ved redningshandlinger berettiger særlig skønsudøvelse.
Ryanairs svar om ikke-refunderbare billetter er en klar kommerciel linje, men sagen illustrerer dilemmaet mellem ensartet politik og situationsbestemt hensyn. For mange borgere fremstår beslutningen som manglende anerkendelse af et menneskeligt offer.
Hvad nu for Crean?
Mens Ryanair fastholder sin politik, fortsætter Creans genoptræning og behandlingsforløb. De økonomiske bidrag fra støttekampagnen og klubbens donation dækker både kortsigtede omkostninger og giver ham mulighed for at fokusere på helbredet uden umiddelbar frygt for økonomisk ruin.
Samtidig er historien blevet et symbol på, hvordan civilsamfundet reagerer, når en borger risikerer sit liv for andre, og hvor hurtigt sociale netværk kan omsætte anerkendelse til konkret hjælp. Den offentlige debat om flyselskabers kundepolitikker er genoplivet, og spørgsmålet om hvorvidt selskaber i særlige tilfælde bør vise fleksibilitet, vil sandsynligvis fortsætte i medier og på sociale platforme.
Uanset udfaldet af klagerne mod Ryanair står Stephen Crean tilbage som en person, der uden tøven satte andres sikkerhed over sin egen — og nu modtager bred opbakning fra fodboldfællesskabet og offentligheden.