Donald Trump har ikke glemt Grønland. Selvom de vilde overskrifter om at købe verdens største ø efterhånden har lagt sig, så kører det strategiske maskinrum stadig for fulde omdrejninger bag lukkede døre. Torsdag i denne uge dannede Washington rammen om et møde, der kan få afgørende betydning for rigsfællesskabets fremtid.
Forhandlinger på højt niveau
Ved forhandlingsbordet i den amerikanske hovedstad sad folk fra både Danmark og Grønland ansigt til ansigt med en af de mest centrale skikkelser i kredsen omkring Donald Trump. Det var Mike Needham, en af præsidentens tætteste rådgivere og strateger, der førte ordet for den amerikanske delegation. Needham har tidligere haft tunge poster i det amerikanske system, og hans tilstedeværelse viser med al tydelighed, hvor højt Grønland står på dagsordenen i Washington.
Mødet er en del af en længere række drøftelser. Her forsøger man at finde en svær balancegang mellem de amerikanske sikkerhedsinteresser og de grønlandske ønsker om vækst og selvstændighed. Det store spørgsmål er stadig, hvordan en kommende amerikansk administration vil se på de løsninger, som embedsmænd og rådgivere sidder og tegner stregerne til lige nu.
Suverænitet er den røde linje
For de danske og grønlandske forhandlere er der dog én ting, der slet ikke er til diskussion. Grønland skal forblive grønlandsk. Enhver aftale om et tættere samarbejde må ikke ende med, at USA reelt overtager kontrollen med grønlandsk jord. Det er den ultimative røde linje.
Men det betyder ikke, at alt bliver ved det gamle. Lige nu bliver der arbejdet på planer om en markant større amerikansk militær tilstedeværelse. Det handler om nye anlæg og faciliteter, der skal styrke overvågningen og forsvaret af Arktis. Kunsten er at give USA de militære muligheder, de tørster efter, uden at Grønland mister retten til at bestemme over eget land.
Kampen om de sjældne jordarter
En af de sværeste knaster i forhandlingerne handler dog hverken om soldater eller radarstationer. Det handler om råstoffer. Kina fylder mere og mere i det arktiske spil, og det skaber dybe panderynker i USA. Grønland gemmer på enorme mængder af de sjældne jordarter, som er helt uundværlige i alt fra smartphones til avancerede våbensystemer.
USA vil for alt i verden undgå, at Kina får bid i den grønlandske undergrund. Det har ført til hårde diskussioner om, hvem der i sidste ende skal have lov til at sige ja eller nej, når udenlandske firmaer vil investere i Grønland. For Grønland handler det om økonomisk frihed og retten til at handle med hvem de vil. For USA er det et spørgsmål om national sikkerhed.
Trump som den uforudsigelige faktor
Selvom forhandlingerne rykker sig, lurer usikkerheden hele tiden i kulissen. Donald Trump er som bekendt uforudsigelig, og forhandlerne ved godt, at alle de diplomatiske fremskridt kan falde til jorden, hvis ikke han nikker til dem. Han har før vist, at han ser Grønland som et strategisk aktiv, og hans personlige engagement betyder, at intet er sikkert, før blækket er tørt på en aftale.
Forhandlingerne fortsætter hen over sommeren, og meget tyder på, at vi først får en afklaring til efteråret. Indtil da må Grønland og Danmark navigere i et sprængfarligt storpolitisk farvand, hvor stormagternes interesser brager sammen i Arktis.
Det handler ikke længere bare om et ejendomskøb, men om en helt ny verdensorden i det høje nord – med Grønland placeret lige midt i orkanens øje.