Greve Kommune styrker jagten på svindel i velfærden

Redaktionen
Redaktionen24. september 2026
Modern town hall building with a glass facade and a pedestrian and bicycle path leading to the entrance under a cloudy sky.

Foto: Niels Elgaard Larsen — CC BY-SA 4.0

Fælles indsats mod økonomisk kriminalitet

Greve Kommune sætter nu fokus på et voksende problem: kriminelle aktører, der forsøger at udnytte velfærdsystemet og dets massive budgetter. Skole og Børneudvalget, Social og Handicapudvalget samt Sundheds og Ældreudvalget har besluttet at samarbejde om en fælles undersøgelse af velfærdskriminalitet og kommunens kontrol med eksterne leverandører.

Initiativet skal give svar på, hvordan Greve Kommune i dag overvåger de private udbydere af sociale tilbud, og hvilke muligheder kommunen har for at blive endnu mere effektiv til at opdage misbrug.

“Vi har et ansvar for hver eneste krone, borgerne betaler i skat. Når kommunen køber en indsats hos en ekstern leverandør, skal vi have størst mulig sikkerhed for, at pengene går til den hjælp, borgeren er visiteret til,” siger Marc Genning, formand for Skole og Børneudvalget.

Milliarder i tvivlsomme hænder

Baggrunden for indsatsen er bekymrende tal fra Hvidvasksekretariatet. En undersøgelse af kommercielle, godkendte sociale botilbud viste, at sekretariatet havde modtaget fem eller flere underretninger om mulig hvidvask eller anden økonomisk kriminalitet vedrørende 15 procent af tilbuddene. De berørte virksomheder havde modtaget næsten 2,7 milliarder kroner i offentlige midler over fire år.

Hvidvasksekretariatet har dokumenteret mistanker om overfakturering, fiktive fakturaer, sort aflønning og komplekse ejerkonstruktioner, hvor penge flyttes fra driften af sociale tilbud til andre selskaber med samme ejerkreds.

Udviklingen får også nationale konsekvenser: antallet af videregivelser fra Hvidvasksekretariatet til kommunerne om mistanke om socialt bedrageri steg fra 60 i 2023 til mere end 200 i 2024.

Både økonomi og velfærd på spil

Marc Genning understreger, at problemet ikke blot er økonomisk. “Hvis penge, der skulle være gået til et barn, en ung eller en udsat borger, i stedet forsvinder gennem overfakturering eller andre kriminelle konstruktioner, er der både et økonomisk problem og et velfærdsproblem,” siger han.

Bjarke Abel, formand for Social og Handicapudvalget, er samtidig klar på, at indsatsen ikke skal mistænkeliggøre alle private leverandører. “Greve Kommune samarbejder med mange eksterne tilbud, som hver dag leverer en vigtig og fagligt kvalificeret indsats. Dem skal vi ikke mistænkeliggøre. Tværtimod har de seriøse leverandører også en interesse i, at de få aktører, der eventuelt forsøger at udnytte systemet, bliver opdaget,” siger han.

Tværkommunalt samarbejde og ekspertviden

Greve Kommune vil hente erfaringer fra andre kommuner, der allerede har arbejdet med problemet – blandt andet Lyngby Taarbæk, København og Høje Taastrup. Derudover planlægger de tre udvalg et fælles oplæg med en konsulent fra Hvidvasksekretariatet, så politikere og administrationen får større indsigt i metoderne til at opdage faresignaler.

“Kriminelle tænker ikke i kommunale udvalg eller forvaltningsgrænser. Derfor skal vi heller ikke gøre det, når vi forsøger at beskytte borgernes penge,” siger Simon Østergaard, formand for Sundheds og Ældreudvalget.

Målet er at udvikle konkrete forslag til, hvordan Greve Kommune kan styrke kontrollen og opdage misbrug tidligere. Som de tre udvalgsformænd pointerer: “Det grundlæggende er egentlig meget enkelt. Borgere skal kunne have tillid til, at når kommunen bruger penge på velfærd, så går pengene til velfærd.”

AI har i samarbejde med en ægte person assisteret med udviklingen af denne artikel.

Mest læste