Der blæser nye vinde over Vadehavet. Myndighederne har nu slået fast, at et gammelt og hidtil overset forbud mod trawlfiskeri skal føres ud i livet med fuld kraft. Det sker efter et skarpt fokus fra Danmarks Naturfredningsforening (DN), der har gravet i de juridiske papirer. Her viste det sig, at store dele af det beskyttede farvand faktisk har været lukket land for trawl i årtier – i hvert fald på papiret.
Selve reglerne stammer fra en bekendtgørelse i 2005, men rødderne stikker helt tilbage til 1984. Selvom forbuddet har eksisteret længe, er fiskeriet bare fortsat som om intet var hændt. Men nu er det slut. Fiskeristyrelsen har efter henvendelsen fra DN gjort det klart, at reglerne skal følges til punkt og prikke. Og hvis man ikke retter ind, falder hammeren.
En trussel mod det rødbrune guld
Det er ikke alle, der bliver ramt lige hårdt, men for én bestemt gruppe er det en alvorlig sag. Det drejer sig om fiskeriet efter hesterejer – også kendt som “Vadehavets rødbrune guld”. Det er en vigtig indtægtskilde for de lokale fiskere i Esbjerg, Havneby på Rømø og på den anden side af den tyske grænse.
Problemet er selve måden, man fanger rejerne på. Det foregår typisk med bomtrawl, hvor tunge net holdes åbne af en jernbom og trækkes hen over havbunden på lavt vand. Det er effektivt, når man skal have fat i de rejer, der gemmer sig i sandet, men det slider hårdt på naturen. Miljøorganisationer har længe råbt vagt i gevær, fordi de tunge redskaber ødelægger havbundens struktur og det dyreliv, man ikke er ude efter.
Meldingen er ikke til at tage fejl af: Håndhævelsen af forbuddet vil hovedsageligt påvirke hesterejefiskeriet, som dominerer fiskeriet i Vadehavet.
De berørte områder
Det er ikke hele Vadehavet, der bliver lukket af, men de nye zoner ligger på strategisk vigtige steder for både naturen og erhvervet. Forbuddet gælder blandt andet langs vestkysten af Mandø og Rømø, ved Listerdyb og i farvandet tæt på Skallingen. Det er områder med et rigt dyreliv, som fungerer som en slags vuggestue for mange fiskearter.
For fiskerne betyder det nye ruter. De skal fremover holde sig helt ude af de nu markerede trawlfrie zoner. Og der er ingen kære mor, hvis man ser stort på reglerne. Fiskeristyrelsen har meldt ud, at overtrædelser fører til politianmeldelse, og at sanktionerne vil falde i form af kontante bøder.
Historisk perspektiv og naturværdier
Det vækker undren hos mange, at reglerne har fået lov at samle støv siden 1984 uden at blive brugt konsekvent. Vadehavet er trods alt ikke bare en dansk nationalpark, men også på UNESCO’s verdensarvsliste. Det er et af verdens vigtigste vådområder og fungerer som et gigantisk spisekammer for millioner af trækfugle på deres rejse mod syd eller nord.
Biologerne ser beskyttelsen af havbunden som et afgørende skridt. Når en bomtrawl pløjer bunden op, hvirvler det hele rundt, og de små organismer, som fugle og fisk lever af, bliver forstyrret. Ved at lukke af for trawl giver man naturen ro til at genoprette de naturlige processer, som længe har været under pres fra det intensive fiskeri.
Hos Danmarks Naturfredningsforening jubler man over, at myndighederne endelig tager deres egne regler alvorligt. I en pressemeddelelse slår foreningen fast, at Trawlfrie områder i Vadehavet vil fremover blive håndhævet.
Hvad betyder det for fremtiden?
Nu er det store spørgsmål, hvordan fiskerne vil tackle de nye spilleregler. For de mindre kuttere kan det betyde længere sejlture og højere udgifter til brændstof. Nogle frygter endda for deres eksistens i de perioder, hvor rejerne trækker helt tæt på land.
Sagen har også sat gang i en principiel debat om, hvordan vi passer på vores farvande. For hvordan kan regler ligge i dvale i årtier, før de pludselig bliver vakt til live? For naturen i Vadehavet er svaret dog underordnet processen. Her er resultatet det vigtigste: En tiltrængt pause til havbunden og de mange arter, der kalder det lave vand for deres hjem.