Der er lagt op til mærkbare ændringer i danskernes privatøkonomi, efter SVM-regeringen har præsenteret sin store skatteaftale. Men pengene lander meget forskelligt i de danske postkasser. Nye beregninger fra tænketanken CEPOS belyser nu fordelingen af de planlagte lettelser på tværs af forskellige familietyper.
Tallene taler deres tydelige sprog: En typisk direktørfamilie kan se frem til en årlig skattegevinst på hele 131.300 kroner. Til sammenligning må en klassisk arbejderfamilie med to børn, der bor til leje, nøjes med en gevinst på 8.700 kroner om året. Det betyder altså, at de højeste indkomster får en markant større gevinst målt i kroner og øre end de lavere løngrupper.
Stor forskel på rådighedsbeløbet
Når man kigger på den disponible indkomst – altså de penge, der er tilbage, når skatten er betalt – giver aftalen vidt forskellige udslag. For direktørfamilien svarer gevinsten til en stigning på 4,8 procent i deres rådighedsbeløb. For arbejderfamilien er der derimod tale om en fremgang på 1,4 procent. Forskellen skyldes især sammensætningen af skatteaftalen, som blandt andet indeholder justeringer af topskatten og det nye beskæftigelsesfradrag.
Regeringens plan indeholder flere centrale elementer. Det drejer sig om en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, indførelsen af en mellemskat og en ny top-topskat for de allerhøjeste indkomster. Men selvom top-topskatten øger skatten for de rigeste, så medfører de øvrige lempelser i pakken, at direktørfamilierne samlet set ender med den største besparelse.
Cheføkonom i CEPOS, Mia Amalie Holstein, har tidligere forklaret mekanismerne bag de mange tal:
“Lempelsen af mellemskatten kommer især direktørfamilien til gode blandt de opstillede familietyper, mens det forhøjede beskæftigelsesfradrag har en bredere effekt,” lyder vurderingen fra tænketanken.
Pensionisterne får den største relative fremgang
Selvom direktørerne får de største beløb i kroner, viser analysen en anden tendens, når man måler på den relative fremgang. Målt på den procentvise stigning i disponibel indkomst er det nemlig landets pensionister, der står til at vinde mest. Enlige pensionister kan se frem til en stigning på 5,3 procent, mens pensionistparrene topper listen med en fremgang på 6,8 procent.
Det skyldes primært, at visse elementer i aftalen og de afledte effekter på overførselsindkomster vejer tungt i budgettet hos pensionisterne sammenlignet med andre grupper.
Politisk debat om ulighed
Skatteaftalen har allerede vakt stor debat på Christiansborg. Her har oppositionen – herunder SF – kritiseret aftalen for at øge den sociale ulighed i samfundet. Regeringen lægger vægt på, at det skal kunne betale sig at arbejde, men kritikerne påpeger, at de største gevinster tilfalder dem, der i forvejen har mest.
Analysen fra CEPOS understreger, at skattepakken er skruet sammen af mange forskellige instrumenter, der rammer skævt alt efter indkomst og livssituation. Og debatten om aftalen vil med garanti fortsætte, efterhånden som de enkelte elementer bliver til virkelighed. Mens regeringen fokuserer på arbejdsudbud og incitamenter, vil diskussionen om den sociale balance og den voksende kløft mellem top og bund forblive et centralt politisk tema.