Retten i Hillerød skal tirsdag behandle en sag, der ikke har været prøvet før i Danmark. En 34-årig mand er tiltalt for at have fjernet sin omvendte fodlænke og nægtet at få den sat på igen – en handling, der kan få konsekvenser for hele ordningen.
Fodlænken blev påbudt for at sikre, at manden ikke nærmede sig sin ekskæreste. Men i stedet for at acceptere kontrollen, valgte han at klippe den over. Det oplyser mandens advokat Jan Aarup til Ritzau.
For mange mennesker, der lever med frygt for stalking eller partnervold, er omvendte fodlænker blevet et håbetegn. I modsætning til traditionelle fodlænker, der alarmerer, når en person forlader sit hjem, bipper den omvendte udgave, når gerningspersonen kommer for tæt på ofrets bopæl eller andre beskyttede områder. Ordningen blev indført som forsøg sidste år og har været vigtig for at give ofre en følelse af sikkerhed.
Men netop det – følelsen af sikkerhed – er på spil i retssagen tirsdag.
“Det er interessant, fordi det er en sanktion, vi har haft i et år, og derfor bliver det spændende at se, hvad vi gør, når der er en gerningsperson, som modarbejder den sanktion så voldsomt, som denne her person har gjort,” siger Rikke Nue Møller, direktør i Dansk Stalking Center.
Krisecenteret Danner i København følger sagen tæt. Organisationen har været med til at kæmpe for, at ordningen med omvendte fodlænker kom til Danmark, og de ved præcis, hvad der står på spil.
“De må ikke opleve en falsk tryghed. Ofrene skal være sikre på, at hvis de får at vide, at han har en fodlænke på, så har han den også på. Ellers skal de selvfølgelig have besked om, at det har han ikke, fordi så er de nødt til at tage nogle andre forholdsregler,” siger direktør Mette Marie Yde.
Ud over at have fjernet fodlænken, er manden også anklaget for ikke at have oplagt den. Her kommer der imidlertid en twist i historien. Ifølge advokat Jan Aarup skal en omvendt fodlænke oplades hver 24. time. For en person uden fast bopæl bliver det praktisk umuligt – og derfor nægter manden sig skyldig i denne del af anklagen.
Det rejser et vigtigt spørgsmål: Er ordningen designet til at fungere for alle, eller er der huller i systemet, som skal lukkes?
Retssagen tirsdag bliver afgørende for, hvordan Danmark håndterer personer, der aktivt modarbejder beskyttelsesordninger. Dommen kan få indflydelse på, hvordan politiet og domstolene håndterer lignende sager i fremtiden – og dermed også på tilliden blandt de mennesker, som ordningen skal beskytte.